Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa blev jeg as den Venten kjed , og aabned mine Blikke.
Ak Herrejel ak Herrejel Hvad saae jeg dog paa Vundenl
Den sorste halve Time jeg som slagen var paa Munden.-—
Dybt under mig var Bjerg og Dal med Skove samt med Byer,
Jeg Damer saae spadsere der med store Paraplyer. —-
Hist laae en Skov halv rod, halv hvid, as deilige Coraller,
Som Frugter hang paa Grenene purpuriie Musiingskallm
Sinaasspiger gik paa Gaderne med Sharoler supersine,
Da randt i Tankerne mig stkar Agnece med llndine.
Hist stod en Mængde leerde Folk, som saae paa mig med
Kikkert,
Et Luft-Syn eller en Comet jeg forekom dem stitert;
Og nu med eet de springe op iVeiret mod min Klokke,
Dog rundt omkring mig saae jeg tun en Mængde Fisk sig
stakke.
Man sprang- man kom, men Fisk det var, Makreler,
Toess og Ilynderz
Tilsidst jeg Tingene begreb, som her jeg nu forkynder-.
Naar Fisken raser Havsene Bund, den gaaer som vi paa
tvende,
Men stiger den syv Favne op, den bli·er en Fisk behande.
Da Sligt jeg saae, blev jeg saa sar, jeg hsrte Hjertet
banke,
Og i mit Hoved kom, maaskee, den lidt bizaere Tante-
Om ligerviit ei Mennesket, som hist paa Jord spadserer«
Naar han i Himlen trættes op , som Flynder debuterer·
Thi naar vl see paa Tingen ret, vi ere Fisk i Grunden-
Den hele Luft er som et Hav, og Jorden er jo Bunden.
Med eet min Klokke ned ad soer, den blev for tung sok
Vandet-
Og som Miimhhauseno Hest den hang paa Rolle-Spirer
strandet.
Dernede holdte Vandet op, det hvilede paa Buer,
Vand.Piller bar det hele Hav-· (detSyn endnu jeg skuer).
Den Vægter trak mig ved mit Been, saa jeg gled ud as
Klokken,
3 Taarnet lob nu Alle ov, og jeg stod midt sor Floikem
Man solte paa mig, undred sig, men snarlig manopdoger,
Jeg var et agte Mennesker slemt stod nu mine Sager. —
De raadslog", acl tilsidst paa Fransk udbrod et mandligt
Basen,
tTilgiv at han sor Rimeto Skyld lidt snovlede med Nasen)r
«Du er den forste, som til os vi levende saae vandre,
Nu kan Du see at Torsk og Sild er meer end Du og andre.
Frygt ei at vi vil ade Dig, nei Ingen her det lysterz
Forst naar vi gaae sra Dyder op og soge Landets Lyster-
Ot smittet eders glubsse Sind, vi erde da vor Næste,
Som sordum eders Adelomand og de eatolste Praste.
Dee maa og skal Du, det er vist, selv om Du Guld kan
grade,
Thi ret paa eannibalsk Maneer hist oppe J os ade.
Hat Heroll er sad. —- Bi har en Flod som beuser frem med
Torden,
Den kaldes Lethc her til Lande og kommer ned sra Jorden;
Der skal nu ned hver Draabe der har Himmelen sorbandet,
Tidt har den nasten druknet va, sont dog er vant til Bem-
det see —
Han taug, — og nu lod der et Vroc, saadan ir la Spontinik
En Hvirvel fuld ai dyb Effect- lom Siadent af Roostni.
Soldaterne sta Vagteii kom, her stod jeg sotn en Synder-
Min Dommer sagde mig Farvel og gik — (det var en
Flhnder). —-
– Nu blev jeg ud as Byen sort, fulgt as en talrig Skarez
Een peeb, een steeeg, de Gamle grad og bad: «Gub vi
bevare is-
Snart var jeg ved det store Maal, man bandt mig Been
og Handel-,
Jeg blev saa kold- en Tappenstreg slog alle mine Tandm
Men det var kun et Øieblik, snart kom min Ro tilbage-
Cii herlig Hvile ventede paa mange tunge Dage.
Vort Liv er kun en Morgendrom, hvori vi tidt maae greedez
Er Natten endt, vi vaagne skal til Livets bedre Glade.
Paa Jorden savner ingen mig, jeg stod jo der saa ene,
Bruuo derfor, Elv, din vilde Stesm hen over mine
· Bene.
Jeg saae hvor Floden rullede sra Klippens dybe Oulek
Med broget Skjar de Bølger steeg, de hvide var og gule-
Dog lange stod jeg ei paa Land, barss tog man mig i
Frakken,
Og hovedtalbo i Fladen ned jeg styrtede sra Pakken.
Igsennem Vandet vidste jeg bestemt jeg maatte fare-
Dog solte jeg til intet Vand —- (at sige, as det klare).
Paa Bunden laae jeg taus en Stund, slukt var ei Li-
vets Hjerte,
Jeg laae i deiligt blodt Papiir og lugted Trykket-Spotte.
Ved ane Reeenleneerl ja ved alle hase Zragerl
Den hele Flod, det saae jeg nu- bestod as trpkte Sa-
sees
LeilighedosVers i alle Sprog, Tragedier, Romaner,
Lovtaler, ·slrsniker med meerz kort, lidt soe alle Ga-
aer-. —
Paa Flodent Bund jeg mærkede til nogle skarpe Kan-
ist-
Og sandt da, at her brolagt var med leerde Folianter.
Voghandlere — at sige Skrog — som Fiske slod iVandet,
Og sosyg blev jeg, som jeg ret bekikked eet og andet. —
En Time git — man trak mig opz jeg kan det ei de-
sicspcs
Hvor alle nu som Stene stod fordi jeg var i Live.
"Et llnderveerkl en hellig Mandl·· saa raabte alle Munde-
Man saldt paa Kna, jeg bukkede saa godt jeg Statkel
kunde,
Thi Fod og Haand jo bundne var, men snart min Lanke
springer-
Og som en Helt i hei Triumph man mig til Byen brin-
ger.
Man snakkede nu ud og ind, som jo Enhver kan vide,
Tilsidst to Dommere tom frem, saa livlige, saa blide.
«En mægtig Haand bestjeeemer Dig,-« saa talede de begge-
»Sligt alt vi anede den Gang vi laae dig i din Sneklez
Men nu vi see det tydeligt, hver Mand vil om det rime,
At i det agte Vand du var lys levende en Timel
Bliv her hos ot, ifald du vil, hvio ei, vi paa vor
Snelke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
