Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar du det snster, bringe Dig til dine Medeet Rækkel"
Giad blev jeg, som en Candidat der venter Nem, den
Stakkels
Men saaer et kno- o sove Frydl —- Alt var som et Mi-
rakel.
Jeg loved ham at blive der som Gjæst i nogle Dage-
Men siden vilde rigtignok jeg allerhelsl tilbage. —-
Man viiste mig dell hele Stad, dens Kirker og dens Slette,
Musaet havde mange Ting, som Øiet kunde gotte.
Langs Verggen stod opstillet smukt, i militairisk Orden-
Hver druknet Pige eller Mand, som sordum gik paa Jor-
den.
Her Glas Trygveson jeg saae, der Sappho med sin Lykk-
De vare stopped ud med Tang , og holdtes meget bore.
Theatret vel var uden Tag, dog sad man luunt derinde,
Træk, Regn og Sind allene tom ved visse Verden-Vinde-
Korsridderne man spillede (det overalt behager).
Til Esteespil: Kollg Salomon og Iorgen Hatten-tagen
Jeg i Parkettet Damer saae sra alle Nabo-Byer-
Som bar naa Hovedet, sor Regn, uhyre Paraplveh
Smag-Herrer reeenlerede, rask lov de bitte Tunger-,
Men gjennem Meederne jeg saae, de vare Første-unger.
Til Aften-Thee et taler-1- jeg indbildt dlev med Ære,
Her saae jeg Svenv Skjsnne ret og kunde meget larez
Een talte kun om Phnt og Stade, selv var hun meget
droget,
To Andtt sstke kittd Dispdk, det klang, som Sanserits
Sproget.
Een brugte mange stanste Ord- og trak dertil paa Ree-
skar
Undstvldes kan det, thi hun var nys sluppet fra Fran-
eaiien. —
Een med sin Tunges Ragekniv datdeerte Folk i Nakken-
Cn Anden maalte Mandens Værd, som Rleedet var i
Irakkenz
- Salve Lampee hang paa hver en Green i Havens Bue-
gange,
For Fugle hang CannssDaaser der, og spilled imulke
Sange. —
Jeg gjennem Havet Maanen saae, ei bleeg, nei gron
som Sivet,
Da kom en Mes- det var en Dial, saa slutter jeg sra Li-
Vcto
’hun havde ret studeret Petrark, og sukkede Sonetter,
ventede om o- blev det mere lyst ved Otnenee Rakettm
»Gaae ei tilbage,» sagde hun, »bliv her, tom Elskovs
Bæger,
Hist andses ei dit lille h med sine tvende Stregek.
Her hvad jeg spaaere gaaer du derop og vover Bero at
lave-
Da venter dig kun Skjand og Sted, tilsidst en sultelt
Mave;
En Mage-Aand vil solge dig og nede til at skrive-,
Men troe du mig, din Digter-Krands vil kun as Tidsler
blive-
Ved min! siig- du er Kan-dem som Sand ekagedlseeeee,
Hvad Cllsk Kksp JMCUMM sts Ccanrell eteerpeertez
Jeg lasolllainisk elsker Dig — Farvel! jeg gaaer at groe-
de." —-
Nei, tankte jeg, nu maa du op, huil skeermmede din
Giadez
Vel har jeg ingen Frander bist, og let jeg kan forsage,
Dog Himlen staaer med Stjerner smaa, som sor i bedre
Dage-.
sad Verden smile fornemt kun ad Barnets gyldne Drømme,
For Sokrates sin Himmel vandt, han maatte Gliten
ksMMc«
Men planter jeg kun Tidcler hist, Gud veed, det gjo-
saa Mange,
Var ogsaa Tidoler krandse mig sor mine slette Sange.
Farvel du Havl — Hist, sor en Stund, dog glatte-o Sor-
gens Rune
Ved Nannao barnlig sromme Sind, ved Iecreo Vid eg
Lune.
TilbagesReisen blev bestemt ved aarle Morgenrodh
Skjult laae det dog i Skjæbnens Bog hvad end mig kunde
mode-
Det hele adle Publikum sig spandte sor min Klokke,
Madamer, Iruer, Frokeney ja hele SomsruesFlotke«
Og Cavalerer, ja min Trol en deilig droget Vrimmel.
Jgjennem een as Pillerne man skreg til Havets Himmel.
Aberren var min Adjutant, den er lidt krum i Ryggen,
I Nyt han var sra Top til Taa, tnn slidt var Hatte-
Ckngg en.
va savne var tilbagelagt, thi hurtigt srem vi sore,
(Tillad, jeg bruger her en Stump as Bdrgero Leonore)e
«·pa slehl ha slehl lrn Augenbliek, hu hu! ein gretklieh
Wanderl"
lll Fisteswvnten, »Stiiek fire Stück, siel ad wie mllrber
Zunder.»
Rodspeetter, Flonder, Sild og Forsk, samt Hornfist og
Makreler
Nu skyde Klokken srem i Hast, dem eedel Drist beijeeler.
Jeg kom i Land, bed dem Farvel, min Taare randt paa
Hinden,
Dog beed en Aal mig i mit Been —(det var vist Eljkerk
inden).
Her staaer jeg da. Den kolde Vind mig skarpt om Øret
blaser.
Jeg haaber, ingen spiserFijk, som dette cnrmen lasrr. —
Om Hr. Aumoltrs Arbeider i paris·
Utddraget as soeskjeuige private Breve).
Vor unge talentsnldc Maler, Hr. Lanis Slu-
mesnt, allerede betjendt sea de aarlige offentlige
lldiiillinger, opholde-: sig i denne Tid i Paris,
hvor hans Arbeider gjøre megen Lytte. Det er ved
adeimodig Understottelse as He. Crecilenee He. Grev
A. Wc Moltke til Bkcgentoed, at den nnge Kunst-·
ner er bleven sat istand til at tnnne tiltroede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
