Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ng 99.
M
Kjobtiihciviis
Siedigeret ai I. L. Heiderg.
Rædrearven.
-.—
Et ene Hella deander dybt under hvide-i Snee-
isel andre stærke Flammer i Kulden Du kan see-
s Mandens stolte Hjerte, i Pigedarmen mild
For Frihed og for Trojkad der blusser Altarild«
Da Eddeson i Due svang dsit sit hvasse Svard,
Og Ridding i Dodskampen sik dannen, dan var vared,
Med Lyst da strakte Frihed sit Skjold denover Rarde
Mit eget Ridderiolk, mon ei der det altid boer?
Da Vritieno Seilertlynge paa Kongedvbet laae-
Og Mandene, de Mange, dvdt nedsank i det Maa,
Med Taarer vendte Frihed sit stjsnne Hoved bort-
Rodt delger Danmaete Hav, og min Himmel rager sort-
Cnd er det ikke siukket, det kaste Heltemod-
Cndnu for Æren ruller den stærke Pnglings Blod-
Du, Frihed, dar dans Hjerte, sra Timen han dlev fad,
Og villig dan sit ’Hoved Dig hengav i Din Rod.
Men skulde vel i Tiden det hende sig engang,
At Boldemeend sig mon vove til Danmarks Kildevang,
Da dii de Sanneisnnee, ret sotn i svundne Old,
Til Svardetrak sig samle, og dakke Frihed-; Skjold.
Og Barnet selv vil true vredt med den spade Haand,
Og npnne svagt ira Vuggen om Fadrenet Aand,
Saa for det dele Nordliv er lagt i skumle Grav,
For flytter ikke Frihed iea Folk og Land og Had-.
Carl Bagger.
—
udgiven af Feedinand peinizlau.
Ønsker-te.
Eet lang, en svgelig Orden-veem-
Derom, Gud Skal-er- jeg dedee Dig eie
Lad Skibet feile saa kort Du vil,
Naar Roret med srast kun styrer til.
Lad ei ved Staden mig dande det-
Hvad Barnet velsigned, som Stort og piet;
Lad aldrig mig stue med 3aaresivd,
Hvad tidligea varmed mit Hjertedkod«
sad Sjælen eljte den stjsnne Jord,
Og see dog hvad der foroven boer-
Hvor det-ligt der end er l Hjemmets Land-
sun Usglandi ai hisset det vare tan.
Den Mund, som svarte min Langsels Raad-
Lad i Dodstulden den dviste mig Haadr
Den Varm, som eengang danked for mig-
Lad tro den slaae, til jeg ligger siig-
Og dine jeg kjendte, men aldrig saae,
De Ædle, som hist om Din Throne staae,
Med dem lad mig doe i Dit store Huus,
Naar Jordeddgaingen ivnker i Graad-
Men Æren i skinnende Selvermor,
Hun satte sig paa mia Grav i Naad-
Hun kjæmpe kjakt imod Glemsels soibp
Og sjunge mit Navn for en yngre Old.
Carl Bagger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
