Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theatret.
Varingeene i Miklagard.
1.
Veed velberaad Hu har nærværende Kritikers For-
fatter saa længe opfat at omtalt Oehlensehlagers
nye Tragedie, medens hkui derimod har været hur-
tigere til at anmeldc mangt et andet Proditkt af
en siygtigere Tendens. En udmærket Digter skylder
man at lade hans Værk selv tiltale Publikum, og
ikke ved et anticiperet Raisonnemrttt forstyrre hos
Nogen det Indtryk, det kan gjøre, saa meget mere,
som Pulslikum, ved den forste Betragtning af en
allerede elsket Digters Arbeide, er mindre tilgjænge-
ligt for Kritiken, men beholder for en Tidlang det
Indtryk, som de velbekjendte Toners Gjenklang har
opvakt. Hos ringere Forsattere maa Kritiken kom-
me baade dem og Publikum til Hjelp, deels for
at udheeve hvad det ikke er lykkedes dem at frem-
stille klart nok, deels for at kaste et Slør over de
Afveie, som de have betraadt; men hos en Dig-
ker, som er Natlottens Stolthed, bar man forud-
sætte, at Publiliiut vil forstaae hans velbekjendte
Stemme endnu bedre end Kritikens« og hvis han
skulde besindet sig paa Afveie» saa bar man give
hans Tilhørere Tid til selv at opdage dem. Denne
Pligt, som Agtelse for Geniet paalagger Kritiken,
troer jeg at have efterkomtnet i Henseende til Væ-
tlngerne, ved at opfatte min selv nok saa flygtige
Bedvmmelse af dette Stykke, indtil den offentlige
Mening var fast bestemt. Dette var den selv in-
den Opfvrelsen. Allerede ved den blotte Læsning
havde Yttringerne vundet det store Publikums Bi-
fald i høi Grad, medens et ringere Antal af dem,
hvis Stemme ogsaa kommer i Betragtning, fandt
at Stykket, med alle sme umiskjendelige Skjonhex
der, dog i det Hele havde noget mindre Henri-
vende, og gjorde et svagere Indtryk end Oehlen-
schlagers forste Tragedier. Et Skuespils seeniske
Fremstilling forandret, som bekjendt, ofte den fo-
regaaende Dom derover; Skjvnheder, sont undgik
ved Læsningen, springe klarere frem; Feil, som
stodte os, træde længere tilbage; eller omvendt, Fei-
lene fremtræde tydeligere, og Skjvnhederne fordunk-
les. Væringerne have derimod ved Opforelsen uæ-
siect ganske gjort det Indtryk, som enhver ventede
sig ved Læsningen, hvorfor ogsaa baade det store
Publikttm og de enkelte Afvigende begge ere blevne
ved deres Mening, hiint ved sin Enthusiasme-, disse
ved deres koldere Bifald. Medrette har Digteren
derfor kunnet sige i sit Svar til Il. Z. (Side 16),
at ihvor meget han end var Skuespillerne skyldig,
saa have disse dog ikke gjort andet end fremstillet
den Skjenhed« som allerede laae iDigtet. Kun
maa man tilstaae, at saa sandt som dette er med
Hensyn paa Væriugerne, saa lidet lader Sætningen
sig bringe i en almindelig Forin, thi der gives Er-
etnpler paa at en udmærket Skuespiller har, ved
en eiendommelig genial Opfatning, hævet og foræd-
let en i sig selv flatt eller ubehagelig Rolle.
J Henseende til Stoffets Valg, da har Dig-
teren vist nok været ligesaa heldig iVaringerne,
sotn i sine bedste tidligere Tragediert Hakon Jarl,
Palnatoke, Arel og Valborg, Correggio. Efter at
have besiunget det nordiske Heltelivs skjønneste Op-
trin i selve Norden, kunde hans Mnsa ikke gjøre
bedre end kalde den nordiske Digter til Syden, for
at give hans nordiske Alvor Leilighed til at yttre
sig i en poetisk Contrast med sin Modsætning. Det
er skjent, at den samme Digter som har skildret
os det nordiske Liv i dets Hjern, folger det paa
dets Tog i Udlandet, og i Fremstillingen af andre
Sædet og andre Forhold, selv ligesom opfyldt af
en poetist Hjemvee, lader denne udbryde i de gamle,
elskede Toner. Men er Stoffet allerede heldigt
valgt, saa er Planen vist nok ogsaa i sine Hoved-
omrids saa godt udkastet, at den Kritik, som æng-
stelig fager efter Feil i disse, vil gaae bort derfra
med ligesaii uforrettet Sag, som fra Hakon Farl-
der hidtil var i denne Henseende den fuldkomneste
af Digterens Tragedier; thi i de andre af hans
Værker, og især i to af de allerfortrinligste, har
Planen den Grundfeil, at Hovedinteressen er forbi
længe for Stykket. Ved zdlt Arts Ende interesse-
rer Arel og Valborg os mindre, og i Eorreggio er
paa samme Sted Stykket aldeles ude, thi de to
fvlgende Arter kunne ikke vel betragtes som andet
end en mislykket Tilsætning, hvorved den skjønne
del pais sorce skal forvandles til en Tragedie. J
Varingrrtie er Plancn derimod kunstrigtig anlagt.
J forste Act gribes vi mægtigt af Fvlelsen heraf;
thi ikke mange Stykker kan rose sig af en fortræf-
feligere Crpositiom Naar Teppet falder, er det
som om vi ved Solens Nedgang havde gjort et
Blitnd i en uendelig viid Horizont; vi drvtnme alle-
rede om den Mangfoldighed af Gjenstande, som
dens Kreds indesluttet; kun flygtigt har vort Blik
bervrt dem, men dets opgaaende Sol vil lade dem
straale for os i fuldendt Klarhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
