Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tragtning as denne Gjenstand-, ikke i Seerdelethed
ved Værtngerne, hvis Digter har alt for meget
naturligt Genie til at gaae, selv heri, til nogen
skrigende Yderlighed. Men da han er vor første
tragiske Digter, saa er det af Vigtighed for vor
Literatur at fastsætte hvad der er stort i hans Cr-
empel, og hvad som derimod ved Esterligning kunde
lede paa en Afoei. Ogsaa ham selv, som den kna-
digste Dommer, tar man vel i al Beskedenhed bede
at betænke, om han ikke i sine Skuespil lader det
kyriske saae alt for meget Qverhaand over det Dra-
matisle. Hvis dette er Tilfældet, da kan det let
forklaret deraf, at han af Naturen er langt mere
lhrisk end dramatisk Digter. Selv hans bedste Tra-
gedier indeholde betydelige Feil, just imod det Dra-
matisce; og det kommer upaatvivlelig deraf, at
hans Genies naturlige Retnittg lader ham opfatte
ethvert Stof lyrisk, eller lyriskxepistz siden at trans-
formere det til dramatist Form, kan naturligviis
ikke lykkes ham i alle dets enkelte Dele. Det i
terhnisk Henseende Fuldkomneste, som han har præ-
steret i det Dramatiske, er udentvivl Savn-Hans-
AfrensSpil og Aladdin, og det kommer sig deraf,
at den i disse to Digtninger valgte sriere Fortn er
Dramaets oprindelige, umiddelbare Skikkelse, hvori
det staaer den lyriste og episte Poesie narmest, hvis
Clementer endnu ikke have gjennemtrængt hinanden
til den heieke Eenhed, hvori hvert isoleret Spoer
af begge forsvinder. Denne Art af umiddelbart
eller abstract Drama (eu Klasse hvortil ogsaa de
vsterlandske Skuespil, og navnlig Sarontala, ere
at henfore), kan hverken kaldes Tragediek eller Co-
medier; thi paa dette forste Trin har den dramatix
ske Poesie endnu ikke udviklet sine Modsætninger,
men besinder sig, saa at sige, endnui den harmo-
niske Naturtilstand. Balder hiin Gode maa vel
ansees for det i technisk Henseettde fuldkomneste as
Digterens drantatiske Værker, nerst efter hine to,
og det har sin Grund deri, at dette Digt, uagtet
det er en Tragedie, og falgelig staaer paa et høiere
Udviklingstrin, dog ikke er bestemt sor Theatret,
og solgelig staaer i nærmere Forbindelse med de ly-
riske og episke Elementer, end de egentlige Thea-
terstykker. Af disse har nu Digteren aabnet en
med Hakon Iarl begyndende Evean i det tragiske
Fag, som er det der iseer synes at egne sig for
hans Genie i denne hoiere Retnitrgz men detvilde
ved en detailleret Analyse vare let at bevise, at alle
disse Arbeider langt fra ikke saaledes svare til deres
Begreb, som hine der holde sig paa det umiddelbare
Trin. Deras følger ikke, at de jo gjerne kunne inde-
holde endogsaa hoiere poetiste Skjønheder end de fore-
gaaende, men i technist Henseende staae de tilbage
for disse, og vise tydelig, at Digteren bevæger sig
i en for hans Genie mindre passende Retning.
Jkke deemindre boe vor Literatur betragte disse
Værker som etl Skat, den aldrig lader sig frarive,
thi Oehlensrhlagers Tragedier ere, om ei i Literair-
historirn, saa dog i Virkeligheden, de forste, vi
have havt, ligesom de ogsaa hidtil ere nopnaaede
as hans Efterfølgere-, metr Kritiken skal vurdere
dem efter deres rette Gehalt, og med Agtelse for detr
uskatterlige Judhydelse, de have havt paa Literatur
ren, tillige vise, hvor langt de ere fra at svare til
Tragediens Begreb. En tilkommende Digter, hvis
Genie er mere dramatisc, kan let fordnnkle Oehx
leuschlager i Tragediert, men i den lyrisk-episce
Digtekutist vil aldrig nogen, enten her eller anden-
steds, overgaae ham-
For at komme tilbage til den Tragedie, som
isærdeleshed er Gjenstand for nærværende Under-
sagelse, da er Olaf Trygvasen den Persorr, paa
hvem, nast efter Harald og Marie, Interessert
iserr hviler. Ideen, at beuytte det dunkle Sagn
om Olafs Undkomsi i Slaget ved Svoldrr, og
hans Eremitliv i Syrien, er vistnok overmaade
heldig, og kaster en betydelig Glands paa Trage-
dien; men jeg maa atter holde med Ik. Z., naar
han siger, at Olaf burde mystisk forsvinde, ligesorn
han mystisk optræder, eftersom Digteren ikke burde
forstyrre Sagnets Dunkelhed. Ogsaa denne Ind-
vending synes Digteren i sit Svar kSide 23) ikke
at have forstaaet, idet han siger, at Olass Feern-
trerden er naturlig, og spvrger, om hast skulde
komme (stal nok vare: forsvinde) som et Spøgelse?
—- Jeg vilde forstaae denne Fordring vaa en gan-
ske anden Maade. Jeg mener, at da Sagnct er
og forbliver dunkeit, da det dog aldrig er blevet
almindelig anerkjendt, at Oiaf virkelig undkom ved
Svelder« og blev Eremit i Syrien, saa burde Dig-
teren ikke lade ham anerkjendte i sit Stykke paa
en Maade, som, hvis den virkelig havde fundet
Sted, vilde have haoet ethvert Sler som hvilede
over Begivenheden. Men Digteren har derimod,
ved at lade Anerkjendelsen skee for de talrige for-
samlede Varinger, givet den et aldeles ofkieielt
Stempel, som slader Virkningen af det allerede saa
vel benyttede Sagn. Dersoirt Olas f. Er. havde
tllkjendegivet sig blot for Marie, der i sin paafal-
gende Dvd kunde tage Hemmelighedeu med sig i
Graven, saa var Digteren ikke traadt Historien for
uar, og Virkningen var bleven storre. Bedre er
det lukkedes Digteren at sorsvare Olafs heftige Op-
brusen ved Csterretningen om det mod Harald ud-
levede Forraderi.
Hvad de øvrige Charakterer angaaer, da sin-
der jeg mig ikke besoiet til en sveeiel Analnse af
dem. Deels ere de mindre væsentlig med Hensyn
paa det Hele-, deels er der allerede sagt saa meget
baade for og imod dem, at jeg maatte befrygte at
gjpre mig skyldig l Gjentagelse. Derimod vare det
mig tilladt endnti at gjore nogle Bernarknsnger over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
