Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
God nok kun een og anden lader,
Saalavge han forfiiller sig.
Glaus lagde tit saa smukt som Vralten-
»En Mand bsr vare god og brav,
Og hjelpe, hvor han magrer, Rasten.«’
Ham holdt jeg ogsaa rigtig af.
Men da den blinde spottl i Vandet
Tert ved ham faldt, han git derfra-
Og sagde rolige «Jlte andeti» —
Siig hjelpsorn Mand var vard at ha·e.
Vent Himlen, som kan skrive, regne,
Og laie baade smaat og stort,
Han fulgte med mig allevegne,
Og har et Bero selv til mig gjort.
Han skulde sidst til Dands nrig hentet
Da som Avisen —- og Hr. Vent
Lod mig tre Ilolietinter vente —
Sol med slig Mand jeg vist var tjenti
Vor Nabo Jens —- seg itse dalger·
Meer ærlig Sjal er ei paa Jord,
Mit Bint han tro sont Guds-Ord lelgert
Men han er tnergtig dum s- jeg troer.
Dit siger vei, det maa mig glade,
Til Ægteskab just passer han,
Men maa en arllg Viv ei grave-
Saa tit man leer ad hendes Mands
See hist-ller Krands —- han har mig lovet,
Ti Verdens Herlighed laa tit-
Og han saa meget godt mig hoved,
At jeg hans Haand har trvllee lidt.
Men stjondt han lever kostbart hjemme-
Hant Moder inlte maa l san
Den, sont sin Pligt som Sin kan glemme,
Jortjener ei at faae en sen.
Nei, Faderl ieg har ei betantet
Saalange mig foruden Grund.
Naar fsrst man Haanden har bortstsanset,
Er der til Anger meer ei Stand.
I Mandfolk-i Hjerte klart jeg sit-er-
Gvd bedre — der jeg leere tan-
Tii Qsotrest Faa kun blandt dem duer,
Langt iarre vist til Ægtemand.
N. Davld.
Det engelske Theater i paris.
Ved fammenlignende at betragte de Meninger og
Interesser , der nn herske i den franske Literatur,
og dem, vee for faa Aar siden vare gseldtnde« vil
man nasten i alle Retninger finde Fremskridt, der
overgaae det, hvorom man til den Tid med nogen
Sandsynlighed tunde gjere sig Haab. Hvorledes
Ideerne have udvidet sig, og mange gamle For-
domme ere astastede eller i det mindste gjort uvirk-
somme, viser ogsaa det engelske Theater der i Sep-
tember begyndte sine Forestillittger i Paris.
For nogle Aar siden madte et Forsøg, sotn
gjordes herpaa, den heftigsie og lidenstnbeligste Mod-
stand, som deels havde havt sit Udspring i den
paa Uvidenhed grundede Foragt for den engelske
Scene, hvis forsie Digter lnan endnu med Vol-
taire betragtede som tn sauvage ivre-, deels og
maaske fornemmeligen i den falske og eensidige Pa-
triotieme, der i saa mange Aar havde betragtet alt
Engelsk ·med et siendtiigt Øie-. Imidlertid havde
under stere for Culturen og denshoieee Dannelse
heldige Omstændigheder en lille Samling af yngre
Mand uafbrudt betseempet deres Landsmændi Vilde
fareiser og bestreebt sig efter at aabne Tilgang til
de Statte, som Engelland og Tydskland besidde saa-
vel i den stjonne Literatur som iVidenskaberne.
Deres Ideer have lidt efter lidt faaet Indgang i
de hoicre og meest dannede Kredse, og ere allerede
saaledes grundfastede, at den hidtil gjeldende littx
raire Patriatieme og Mistiendeise af al udeniandsl
Literatur iite mere er nf bort ton.
Mest den Mening, som saaledes lidt efter lidt
blev dannet, saavel ved sammenlignende Kritiker af
indtnlandske og udeniandsle Frembringelser, som og
ved Læsning af disse i Oversættelser og Originaler«
har efter den fersie Forestilling af Hamlet uden-
tvivl endnu betvdeligen vundet i Kraft. Det Ind-
trht, som dette Mestersivtte frembragte, omvendte
Adskillige, der ilte vilde lade sig overbevise ved
Theorie; eller i det mindste saae man ·strar Torv-
phaerne for den gamle Stole at give efter i nogle
Puncterz man ridienlerede ikke mere dctSted, hvor
Hamlet med Hovedet i Ovheiias Stsad seer paa
Komedien, og selv Aanden rosie man som en mo-
ralst Tendens. Det er fornemmeligen Opfareisen
af Hamlet og Romeo, og den ved disse frembragte
Enthusiasme, der i saa hoi Grad er mærkelig, og
som langt overgit den Interesse der opvaktcs ved
Bagtalelsens Stole og andre fortrinlige Stolter,
det vare mindre fremmede for deit hidtil herskende
Smag. Ved denne Triumph og de nnere drama-
tisie Ideer have disses Talsmand faaet en noget
forandret Stilling. Deres Modsiandere, fra de
bedre, som endnu iite vilde troede fra deres i saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
