Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stald ’). Fortrasfeligheden af den overordentlig
store (2ooo Fart-lee rummende) og fra alle Sider
sikkrede Havn, sikkret ved den foranliggende O
Spbakteria, eller, som den nu hedder, Sphagia,
som dengang strakte sig 15 Stadier fra Norden til
Gaden, og var bevaret med tyk Skov, var ogsaa
Grækerne nvie bekjendt; mett da en utaknemmelig
Sandbund ved Kvsten kun erneerede faa Indvam
nere, og Spartanerne, efter UdryddelseH-Krigen
med Mesfenierne, lode hele Egnen ligge ade, saa
blev hiin herlige Havn, som desuden laae i en Egn
der var rig paa hpperlige Havne, ganske forfomt.
Kun i Forbigaaettde omtaler Herodot (Vll. 168)
at de magtige Sofarende fra Corfu (Cvrehraeertte)
lob herind med deres 60 Galeier, for listigen at
vente paa Udfaldet af Kampen mod Xerres. Men
i det 8de Aar af den peloponnesiske Krig bleve Hav-
nen og Stranden af denne Egn Theatret for eet
af de blvdigste Skuespil i hiin Krig- fotn for stedse
gjorde Ende paa Greekeniandets Kraft. Spot-ta-
neene udbredte, ved deres Indfald i det ateiske Di-
striet, navnlsse Plagtr over Athenens frugtbarste
Lande og Landboere· Da angreb den atheniensiske
Feltherre Spartanerne paa det Sted, hvor de let-
test kunde saares. Man ferte Krigen over vaa de-
res eget Distrlet« og sunde saaledes med al Silkek-
hed regne paa Spartas blttreste Fiender, Messex
nierne·«, hvilke saaledes kom tilbage til deres Fadees
Land. Den klogel Derforer Demvsthenes besatte
den aldeles forladte Havn ved Polar, og omskabte
ened utrolig Anstrengelse, i en Tid af 6 Dage, den
aldeles lede By Polos (det nuvarende Cskp Na-
varin, Navarino Veechio) til en befastet Plads,
som gjorde den alvorligste Modstand mod de fra Land-
cg Havn - Siden rasende tilstormende Spartanere.
Den frpgteligste Kamp begvndte l den samme
Havn "), som nu er Gjenstand for hele Cnropas
Omtale· Demosthenes havde kun beholdt 5 athe-
yz pausaniai N. Is- Allerede strabo taler ane Striden art-
gcaende vellggeudeden af det neleiske rum. eaee Mener-sme-
sidens. Denne Strid er fortsat lige indtil den nyeste tid. Bou-
arteville l lia andre Vor-sn O stor-is- vsl« 1- Vaas 20 taler
om Restore Hans og smid, og bliver derfor dygtig adleet af
Sir William Oell l bane Nskrsts ok s anrney lee Uorox
sag. D. Ikke deemindre bar Man-seet i sin greeske og ro-
merske Geograpdie, et l Sandhed gedloent og efter de bedste
silder bearbeidet Værk, Vlll Bind, S. ssso salg., ved Se-
steenveelfen al Telemachs btce Neiferoute, drage til Evidenee
ae lfoloe pomers Cevgrapdle Nestoe ikke kan bave boer anden-
steds end ber-
0) tbuqdidee bar need dets bane eiendommelige Frast og Cedl«
gended skildret den 17, tlle- ogsaa viler dan Maven-streng-
deden og Sikleebedere af pavnen, sont Diodvr l sin blot sum-
enaeiste Fortælling 111 - di- ds, kalder llkkret for alle Storme
niensifke Krigsskibe i Havnenk nu treengte Spartae
nerne med en Flaade af 43 Galeier ind fra Sidst-
den, for at storme Pplos. Den atheniensiske Felte
herre sendte et Skib til Zante (3akvnthoe), med
Begjæring om at den der stationneerte Flaade paa
zio Gaieier skulde ile tilhjelp. Imidlertid havde
Spartaneren Brasidas allerede begyndt den meest
haardnakkede Kantp i Havnen, havde ladet Galeierne
drive paa Land, og var, efter at vare bedakket med
Saae, bleven fort afmagtig bort, med Tabet af sit
Skjold, hvormed Athenienserne siden smykkede deres
Seier-tegn. undervarker af Tappethed vare skeete
pss begge Sider. Endelig kommer den atheniensie
ske Samagt, lægger sig om Natten ved Den Pro-
dano (Prote) for Anker-, og treenger meste Mor-
gen gjennem begge Jltdlobene ind i Havnen. Her
maa man hare Thnevdidet selv tale: »De Glthek
nienserne) byde meste Dag den fpartanfke Fiaade et
Slag i aaben Sv, eller ere bestemte paa at treenge
ind. Spartanerne komme ikke ud, men tilsvarre
heller ikke Jndlobet ved at stille Skibe for det.
Rst blive alle Skibe bemandede fra Kpsten, for,
ifald man sknlde treenge ind, at levere Slaget i den
rummecige Havn." Ligesom Athenienserne uhlns
drede ere treengte ind, faa er ogsaa den fpartanfke
Flaadee Nederlag sikkert. De fleste Gaieier tage
Fingren, Athenienserne saare de Flygtende, og er-
obre strar fem Galeier, hvoriblandt een med det
hele Mandskab. De andre drive iland. Adskillige
blive hnggede istytter, indett de kan trakkes iland.
Andre binde Seierherrerne med Tonge, og sage at
skabe dem med sig. Da gribes Spartanerne af
Smerte og Raseri. J fuld Beveebning styrte de
sig i Seen, og drage Skibene tilbage ved Slabes
tottg. Saaledes redde de Restm af de Mandskabet
berdvede Skibe. Men den meest glimrende Seir
have Athenienserne vundet. Dens Folger ere over-
ordentlige. Henimod aoo af de fpartanske tnngtbee
veebnede mig-mand, som i 52 Dage havde forsva-
ret sig med Lovemod paa Den Sphatteria, som den-
gang frembod langt mere Overflade og Sikkerhed,
blive sorte som Fanger til Athenem De foeviisie
Mesfenier og anderknede Heloter forene sig imod
Sparta. Spartanerne sende Heroidet, og beqveme
ved den foran liggende A Spbakteria. Vare Læsere maae,t
Mangel af en ret tilfredsstillende Oversættelse astdneodldte,
endnu stedse gribe til den Orilsraeueadredowste· Den kUiU
Pidelvlt kan tilfredsstillet ved Glllp l bane tll-tar- ak Stem-
roL tll- spaa· laa-, dvoe ogsaa seiflepbanee Anspilxlddewg
sots ganske er grundet paa denne Kamp, er paa en sindkis
Maade indoeevet l corteelliugese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
