Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menve sig til enhver Ydmhgelse, bede de i Arhenen
om Fred.
Det kan her ikke være Hensigten at anstille
en nelagtlg Sammenligning mellem detteidee M Aar
af den 88«· Olhmpiade (425 Aar for vor Tidsreg-
ning) i Haonen af Navaeino forefaldne blodige
Sostag, og det nu paa samme Punkt skeete An-
greb paa den tgrkiste Flaade, og dennes Ødelæg-
gelse. Men allerede dengang udfortea hvad som
var til at ndfvre med Triererne (de treaarede skrige-
skibe), hvis Bygning og hurtige Bevægelse allerede
i Begyndelsen af den peloponnesiske skrig vare bragte
til en hoi Grad af Fuldkommenhed’). Kampen,
deretter Tnchdides, havde her paa en saa besyn-
derlig Maade vendt sig om, at Athenienserne strede
saaledes paa deres Skibe, som om de stode paa
den faste Landlord, Spartanerne derimod, som fra
de paa Landet optrukne Galeier stoge Angrebet til-
bage, klæmpede ligesom tilseeo. Det var altsaa her,
ligesom stedse i Oldtiden, at Mand stod imod Mand
i uoverseelig, tusindfoldig Tvekamp. Ved Skibene,
som man med Borex og Skive-Instrumentet gjorde
læk paa Forstavnen, havde man dog mere til Hen-
sigt at erobre end at adrlægge. Kanontorden og
Vrandere gsore, ved Brugen as Krudtet, et St-
stag, som det ved Navarino, til en Ødelæggelse–
kamp, som, naae endog hele Skibe springe i Luf-
ten med alt deres Mandskab, ingen Phantaste kan
tænke lig rædselsuld nok. At tænke sig 150 Krigs-
og Kanonskibe saaledes tJlden, er gyseligt. Men
paa vedovende Skrig og mordeeisk Tummel mang-
tede det vist heller ikke hos de Gamle. Thnevdix
des taler ved denne Leilighed udtrykkelig derom.
Men der frembyde sig endnu mange andre Sam-
menligningspunkter. Spartanerne beqvemmede sig
efter dette Nederlag virkelig til Fredeunderhandlinx
ger. Mon Thrkerne nn vil være ligesaa tilbaielige
til at antage Interventionen2 Heloterne sit Luft,
og afrpstede deres Tvangshrrrero beskjæmmende Læn-
ker. Mon de græske Aajas ogsaa vil komme til
Maalet?
Forresten er der ingen Tvivl om at io Ind-
lebet tll denne Havn, saavelsom dennes Omgivel-
ser, have i den nyere Tid saaledes forandret sig,
at det falder vanskeligt, med de gamle Forfattere i
Haanden, overalt at orientere sig her. Ravarinoe
Havn har deelt Skjæbne med saa mange andre
paa Vestkhsten af Middelhavet beliggende Bugter
og Havne, hvor Kpstbredderne ganske have foran-
A See 1– maae co- eaeleu Vei-plet- kar « nok, pos. zz·
dret sig. Som bekjendt, har paa disse Steder
Befolkning og Havnekhstens Befæstning ganske dra-
get sig fra den nordlige til den sydlige Side. Her
ligger nu den Fæstning, som man, til Forskjel fra
hiint ældgamle Phlos eller Gammel-Ravarino, nu
kalder thRavarino (Neoerastrv hos Grækerne),
og sotn i Aaret 1822 blev for første Gang i denne
Beskielseskrig ved Capitulation indtagen af den
tappre Tipaldo, Kephaleneren, omendskjendt Thr-
kerne allerede havde bragt Krudttander i deres Hu-
se, for at sprænge sig i Luften’). Den thdeligste
Forestilling erholde vi ved en Plan over Havnen
med dens Omgivelser, i et Pragtvark som er ud-
kommet i Venedig, til Forherligelse as den tappre
General, Franteseo Morostni, som gienerobrede
næsten hele Morea, og tillige i Aaret 1686 ved
General Kdnigsmark tog Navarino fra Tprkerne ").
Der viser sig ogsaa den foran Havnen liggende O
Sphagia som en nogen Klippe, saavelsom Jndlae
bene til Havnen, hvilke Thrkerne tildeels have gjort
oseilbare. Men vil man vide, hvorledes det saae ud
her kort for Befrielseskrigeno Udbrud, saa vil Sir
Willialn Gell, i sin Reisebeskrivelse gjennem Mo-
rea, som falder i Aarene 1818 og 1819, tilfreds-
stille dette Ønske paa en underholdende Maade ·«).
Samwcstcdc (S- N) finder man et godt lithographee
ret Profpett af Navarinv. Hvad mon der vel er
blevet as den glastfri Arthont skonomopoli og hans
nysgjerrige Arehontissa, as hvilke den engelske Rei-
sende giver os en faa behagelig Skildring? Afsnit
hvad som der fortælles, fremgaaer ar de sig der tal-
rigt opholdende Grækere levede dengang i den bed-
ste Forstaaelse med Tvekerne, og i en stor Velstand.
«) See Den græske Revelntlon, ak Blaanlere mzeimar 18251
s- 120 ea fat-«
u) siesorio istarkokaoknpdo elells store- ksoqnlatots. faae-is.
gw ll- se. kol.) pas. t·l os 15.
UJ Nar-ruine- ot s Jonrnsy ls Kors-. saadan tMs 01 stdtk
l kl. strd mange titdogeavheeede Billedet-. Denne anekdotrige
Reise er skreven sildigere end samme Forfatters ktiaoksrsleo.
rum nddrasen af tidligere Dagbpgrr, og fortjener i dette øie-
blis saa meget mere en Oversættelse, som den giver ot en
meget tro skildring af Dandetv Tilstand for Stigenv udbrnd,
og er asiattet langt mere upartisk end det meste af hvad der
siden er skrevet. Craekernre savner, deres sorootd til det tot-
kisde Overderredssste, den der-overende Dyre- on Plantever-
den, de geognostiske Anskuelser-« alt dette troedee troende trene
for os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
