- Project Runeberg -  Samlede Digte /
432

(1898) Author: H. V. Kaalund With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432

Den var viklet ind i en Fiskers Garn;
Fangsten var god — der var Brug for Trannen.
Moderdyret blev slaaet for Panden,
men Ungen saae ud som et Svøbelsesbarn;
den klynked og peb, det morede Manden,
den usle Orm var jo Intet værd,
tage dens Liv? hvad kunde det nytte?
Saa bar han den hjem til sin fattige Hytte
til Fryd for hans Flok af Rollinger dér.

Æmnet laa Kaalund meget paa Hjerte, og
han har ofte fortalt sine Nærmeste den rørende
Historie, som det desværre ikke lykkedes ham at
faa formet til et færdigt Digt. Efter hans egen
Fortælling er Slutningen paa Historien følgende:

Efter at have dræbt Moderen, tog altsaa den ene
af Fiskerne Ungen hjem med sig, hvor den snart blev
fortrolig med hans Børn, der fodrede den og legede
med den, medens den tumlede sig i Strandkanten ved
Hytten. Den voxede til og blev de Smaas kjæreste
Legekammerat; men nu hændte det, at Børnene bleve
angrebne af en Smitsot, og da en klog Kone blev
spurgt til Raads, erklærede hun, at onde Øjne havde
paaført dem denne Sygdom, og nu troede Forældrene
paa én Gang at opdage, at Sælens store, dybe Øjne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:43:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/khvsamlede/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free