- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
29

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han døjede Sult og Kulde og knugedes af Ensomheden
og Forladtheden. Da gik lian i sin Fortvivlelse op paa
en Høj og forbandede den Gud, der havde givet ham dette
elendige Liv. — Denne Dreng var Søren Kierkegaards
Fader. I de »efterladte Papirer« findes (fra Aaret
1846) følgende Stykke, som ikke er medtaget i den trykte
Udgave:

»Det Forfærdelige med den Mand, der en Gang som
lille Dreng, da lian gik og vogtede Faar paa den jyske
Hede, led meget Ondt, sultede og var forkommen, paa en
Hoj stod op og forbandede Gud — og den Mand var
ikke i Stand til at glemme det, da han var 82 gammel«.

Da Udgiveren af de første Bind Efterladte Papirer«
viste Søren Kierkegaards Broder, Biskop P. C.
Kierkegaard dette Sted, brast den gamle Biskop i Graad og
sagde: »Det er vor Faders Historie og vor med!«

(H. P. Barfods Biografi af Biskop Kierkegaard i
Illustreret Tidende« 1888.) I den Kierkegaardske Slægts
Historie spiller hin Begivenhed en stor Bolle, baade som
Virkning og som Aarsag. Den staar som Udslag af det
tunge Sind, der følte Alt stærkere og dybere end Andre,
og af den Lidenskab, der drev enhver Stemning og
enhver Tanke ud i dens yderste Konsekvents. Men den
kommer ogsaa til at staa som et truende Symbol, der
satte det mørke Sind i stedse ny Bevægelse og vakte
Tanken om den Gud, der hjemsøger Forældrenes Synder
paa Børnene.

Drengen fra Heden, Michael Pedersen Kierkegaard,
blev sendt til København og sat i Hosekræmmerlære.
Han arbejdede sig op til at blive en rig Mand, men
glemte aldrig hint Øjeblik paa Heden, i hvilket han
troede at have begaaet Synd imod den hellige Aand.
Hans tungsindige Angst fik ofte Luft i fortvivlede Ord,
og den prægede da Livet i Hjemmet med sit Mørke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free