Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØREN KIERKEGAARDS FILOSOFI.
Den Opgave, Kierkegaard stillede sig som
Tænker, liar han selv betegnet som den: at gøre
Vanskeligheder. Alt blev gjort lettere nu til Dags, mente han.
1 den ydre Verden blev Færdselen og Samkvemmet
lettere ved Jernbaner og Telegrafer; og i Aandens Verden
lovedes Forsoning af alle Modsætninger, harmonisk
Enhed af alle stridende Elementer. Saa satte han sig da
for at gøre Noget vanskeligt; — ellers vilde jo ogsaa
de, der vilde gøre Alt let, komme til at mangle Stof
til-sidst. (Uvidenskabelig Efterskrift, p. 137.)
• Om de Mænd lier hjemme, af hvilke han paavirkedes
under sin Udvikling, er der talt i det Foregaaende. Her
skal blot nævnes j at det især var Martensens
Forelæsninger over spekulativ Teologi, som udæskede hans
Kritik. Allerede i Disputatsen om Sokrates fremtraadte
Antydninger til en mere kritisk, subjektiv og existentiel
Opfattelse af Tænkningen og en Tvivl om, at det skulde
være muligt at give vor Erkendelse en saa glat og
kontinuerlig Sammenhæng, som den spekulative Filosofi
troede at have naat. Da Schelling i Aaret 1841 begyndte
de opsigtsvækkende Forelæsninger, ved hvilke han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
