Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ødselhed er det, ti intet realt Gode, intet Formaal
op-naas derved.
Den rent subjektive Etik, Kierkegaard tager Ordet
for, overser, at den enkelte Personlighed netop først
udvikles ved Livet i de virkelige menneskelige Forhold og
gennem Arbejdet paa Opgaver, der liave reel Betydning,
afset fra den Øvelse, der opnaas ved selve Arbejdet*).
De sociale etiske Opgaver ere jo alle saadanne, der gaa
ud paa at fremhjælpe det personlige Liv hos saa Mange
som muligt; det er ikke Udvorteshed, ikke Eftergivenhed
for »hvad Tiden fordrer« eller verdenshistorisk
Vigtig-mageri, men en sund menneskelig Følelse, der vil, at vor
Gerning skal have mere Betydning end hlot at være et
Øvelsespensum for os. Naar Kierkegaard selv mente, at
hans »etiske Betydning« var knyttet til Kategorien den
Enkelte, mon han da blot mente, at det for liam selv
havde været gavnligt at beskæftige sig med denne Tanke
— eller mon han ikke her havde kunnet skrive »historisk
Betydning« i Stedet for »etisk« Betydning? — Kun
Hensigten med Handlingen kommer det efter Kierkegaard
an paa; Handlingens Virkninger ere ligegyldige. Etiken
har kun med Hensigten at gore, Verdenshistorien med
Virkningerne. Og Etiken liar ikke at bekymre sig om
Verdenshistorien. (Uvidensk. Efterskr. p. 112.) Men denne
Sondring mellem Hensigt og Virkning er uholdbar. Det
maa være Opgaven at forudse saa mange af min Hand-
*) I min Etik. p. 100 har jeg noget nærmere udviklet dette. Jeg
tillader mig i det Hele at lienvise til Kap. III og Kap. VIII i
den nævnte Bog, hvor jeg har søgt at udvikle den
Grundbetragtning, at medens man ved at gaa ud fra Slægtens eller
Samfundets Begreb, altsaa lægge den sociale Etik til Grund,
kan begrunde Ideen om den Enkelte, kan man omvendt ved
at gåa ud fra denne Ide alene ikke begrunde nogen social
Etik. ’ .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
