Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. Διαψαλματα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pigerne behage mig ikke. Deres Skjønhed forgaaer
som en Drøm og som den Dag igaar, naar den er forbi.
Deres Trofasthed — ja deres Trofasthed! Enten ere de
troløse, dette beskjeftiger mig ikke mere, eller de ere trofaste.
Hvis jeg fandt en Saadan, da vilde hun behage mig i
Betragtning af, at hun var en Sjeldenhed, i Betragtning af
Tidens Længde vilde hun ikke behage mig; thi enten blev hun
bestandig tro, og da blev jeg jo et Offer for min
experimenterende Iver, da jeg maatte holde ud med hende, eller der
kom et Tidsmoment, da hun hørte op, og saa havde jeg jo
den gamle Historie.
* *
*
Usle Skjebne! forgjeves opsminker Du som en gammel
Skjøge dit furede Ansigt, forgjeves larmer Du med
Narrebjelderne; Du kjeder mig; det er dog det Samme, et idem
per idem. Ingen Afvexling, altid Opkog. Kom Søvn og
Død, Du lover Intet, Du holder Alt.
* *
*
Disse to bekjendte Violinstrøg! Disse to bekjendte
Violinstrøg her i dette Øieblik, midt paa Gaden. Har jeg
tabt Forstanden, er det mit Øre, der af Kjærlighed til
Mozarts Musik har ophørt at høre, er det en Belønning af
Guderne at skjenke mig Ulykkelige, der sidder som en Betler
ved Templets Dør, et Øre, der selv foredrager, hvad det
selv hører? Kun disse to Violinstrøg; thi nu hører jeg
Intet mere. Som de i hiin udødelige Ouverture bryde ud
af de dybe Choral-Toner, saaledes vikle de sig her ud af
Støien og Larmen paa Gaden, med en Aabenbarelses hele
Overraskelse. — Det maa dog være her i Nærheden; thi
nu hører jeg de lette Dandsetoner. — Det er altsaa Eder,
ulykkelige Kunstnerpar, jeg skylder denne Glæde. — Den
ene af dem var vel en sytten Aar gammel, iført en grøn
Kalmuks-Frakke, med store Beenknapper. Frakken var meget
for stor til ham. Han holdt Violinen tæt op under Hagen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0050.html
