Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
teten reflekteret i sig. Om end Individet rørte sig frit, saa
hvilede det dog i substantielle Bestemmelser, i Stat, Familie,
i Skjebnen. Denne fubstantielle Bestemmelse er det egentlig
Skjebnesvangre i den græske Tragedie og dens egentlige
Eiendommelighed Heltens Undergang er derfor ikke en
Følge blot af hans Handling, men er en Liden tillige, hvor-
imod i den nyere Tragedie Heltens Undergang egentlig ikke
er Liden, men er Gjerning. J den nyere Tid er derfor
egentlig Situation og Charakteer det Fremherskende. Den
tragiske Helt er snbjectiv reflekteret i sig, og denne Reflexion
har ikke blot reflekteret ham ud af ethvert umiddelbart For-
hold til Stat, Slægt, Skjebne, men ofte endog reflekteret
ham ud af hans eget foregaaende Liv. Det, der beskjeftiger
os, er et vist bestemt Moment af hans Liv som hans egen
Gjerning. Paa Grund heraf lader det Tragiske sig udtømme
i Situation og Replik, fordi der overhovedet intet Umiddel-
bart mere er blevet tilbage. Den moderne Tragedie har
derfor ingen episk Forgrund, intet episk Efterladenskab. Hel-
ten staaer og falder aldeles paa sine egne Gjerninger.
Det her nu kort men tilstrækkeligt Udviklede vil have
sin Betydning til at oplyse en Differents mellem den ældre
og nyere Tragedie, som jeg anseer at være af stor Betyd-
ning, den forskjellige Art af tragisk Skyld. Aristoteles
fordrer, som bekjendt, at den tragiske Helt skal have cheaprem
Men ligesom Handlingen i den græske Tragedie er en Mel-
lemting mellem Handlen og Liden, saaledes er Skylden det
ogsaa, og deri ligger den tragiske Collision. Jo mere der-
imod Subjectiviteten bliver reflekteret, jo mere pelagiansk
man seer Jndividet ene overladt til sig selv, desto mere
ethisk bliver Skylden. Imellem disse to Extremer ligger det
Tragiske. Har Jndividet slet ingen Skyld, faa er den tra-
giske Interesse ophævet, thi den tragiske Collision er i saa
Fald enerveret; har· han derimod absolut Skyld, saa inter-
esserer han os ikke mere tragisk. Det er derfor vistnok en
Misforstaaelse af det Tragiske, naar vor Tid stræber hen
til at lade alt det Skjebnesvangre transsubstantiere sig i Ju-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
