- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
191

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

vedblive saalænge det skal være, og der øines ingen Ende
paa den. Kun et Brud kan bringe den til at høre op, der-
ved nemlig, at hun afbryder den hele Tankebevægelse; men
dette kan ikke skee, thi Villien er bestandig i Reslexionens
Tjeneste, der giver den momentane Lidenskab Energi.

Naar hun da stundom vil løsrive sig fra det Hele, vil
gjøre det til Intet, saa er dette atter kun en Stemning, en
momentan Lidenskab, og Reflexionen vedbliver bestandig at
være Seierherre. En Mediation er umulig; vil hun begynde
saaledes, at denne Begyndelse paa en eller anden Maade er
et Resultat as Reflexionens Operationer, saa er hun i samme
Øieblik reven bort. Villien maa forholde sig aldeles indifse-
rent, begynde i Kraft as sin egen Villen, først da kan der
være Tale om en Begyndelse. Skeer dette, da kan hun vel
begynde, men falder aldeles ud af vor Interesse, da overlade
vi hende med Fornøielse til Moralisterne eller hvem der ellers
vil tage sig as hende, vi ønske hende et retskaffent Giftermaal,
og forpligte os til at dandse paa hendes Bryllupsdag, hvor
da heldigviis ogsaa det forandrede Navn vil bringe os til at
glemme, at det var den Marie Beaumarchais, om hvem vi
have talet.

Dog, vi vende tilbage til Marie Beaumarchais.
Det Eiendommelige ved hendes Sorg er, som ovenfor bemær-
ket, den Uro, der sorhindrer hende i at finde Sorgens Gjen-
stand. Hendes Smerte kan ikke faae Stilhed, hun mangler
den Fred, der er nødvendig for ethvert Liv, naar det skal
kunne tilegne sig sin Næring og qvæges as den; ingen Illu-
sion overskygger hende med sin stille Kjølighed medens hun
indsuger Smerten. Hun har tabt Barndommens Illusion, da
hun vandt Elskovens, hun har tabt Elskovens, da Clavigo
bedrog hende; hvis det var muligt for hende at vinde Sor-
gens Illusion, da var hun hjulpen. Da vilde hendes Sorg
naae Mands Modenhed og hun have Vederlag for den Tabte.
Men hendes Sorg trives ikke, thi hun har ikke tabt Clavigo,
han har bedraget hende, den bliver altid et spædt Barn med
sit Skrig, et fader- og moderløst Barn; thi hvis Clavigo var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free