- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
374

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. Juni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374

hun Fare for, at han i sin Forlegenhed gjør en dum Streg;
vender hun sig til den anden Side, til Tanten og til mig,
da fremkalder den Sikkerhed, her hersker, den taktfaste Con-
versations monotone Hammerslag ligeoverfor Edvards Usik-
kerhed den ubehageligste Modsætning Jeg kan godt begribe,
at det maa forekomme Cordelia, som om Tanten var for-
hexet, saa aldeles bevæger hun sig i min Takts Tempo. Deel-
tage i denne Underholdning kan hun heller ikke; thi det er et
af de Midler, jeg ogsaa har brugt for at oprore hende, at
jeg tillader mig at behandle hende aldeles som Barn. Jkke
som om jeg paa Grund deraf skulde tillade mig nogensom-
helst Frihed imod hende, langtfra, jeg veed godt, hvor for-
styrrende Sligt kan virke, og det gjelder især om, at hendes
Qvindelighed maa kunne reise sig reen og skjøn igjen. Paa
Grund af mit intime Forhold til Tanten er det let for mig
at behandle hende som et Barn, der ikke har Forstand paa
Verden. Derved er hendes Qvindelighed ikke fornærmet men
blot neutraliseret; thi hendes Qvindelighed kan det ikke for-
nærme, at hun ikke veed Besked om Torvepriser, men vel kan
det oprore hende, at det skal være det Høieste i Livet. Tan-
ten overbyder sig selv ved min kraftige Bistand i denne Ret-
ning. Hun er næsten bleven sanatisk, Noget, hun da kan
takke mig for. Det Eneste, hun ikke kan finde sig i hos mig,
er, at jeg ingen Ting er. Nu har jeg indført den Skik, hver
Gang der er Tale om et Embede, som er ledigt, da at sige:
det er et Embede for mig, og derpaa at tale høist alvorligt
med hende derom. Cordelia mærker altid Jronien, det er
blot det, jeg vil.

Stakkels Edvard! Skade, at han ikke hedder Fritz.
Hver Gang jeg i mine stille Overveielser dvæler ved mit
Forhold til ham, kommer jeg altid til at tænke paa Fritz i
Bruden. Edvard er desuden ligesom dette hans Forbillede
Corporal i Borgergarden. Naar jeg skal være ærlig, saa er
Edvard ogsaa temmelig kjedelig. Han griber ikke Sagen rig-
tigt an, han møder altid pyntet og stram. Af Venskab for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free