Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
sig selv. Men Troens Fæstning er en Verden for sig selv; og
den har Livet inden sine Voldez og hvad den mindst behøver,
ak ja, hvad der er den meest skadeligt, er al Tilforsel fra Om-
verdenen. Bortskjcer Troen al Forbindelse med Omverdenen,
hungre den ud: desto uindtageligere bliver den, desto rigere
dens Liv. Og hos Troen i denne Fæstning boer Lydigheden.
Hedningen derimod har denne Bekymring.
Thi Hedenskab er just Dobbelthed, de to Villier, Herre-
loshed eller, hvad der er det Samme, Trældom. Hedenskab
er et Rige, som er splidagtigt med sig selv, et Rige i idelig Op-
ror, hvor den ene Tyran afloser den anden, men hvor der dog
aldrig er nogen Herre. Hedenskab er et Sind i Opror; ved Djæ-
velens Hjælp uddrives Øieblikkets Djævel, og der farer syv
værre ind. Hedenskab er, hvor forskjelligt det end yttrer sig,
i sidste Grund Ulydighed, det afmcegtige, selvmodsigende For-
søg at ville tjene to Herrer. Men derfor er ogsaa Straffen over
det: ,,vee den Synder, soni gaaer paa to Veiel« Man skal
kunne kjende det paa en Menighed, naar der i mange Aar
,,ingen Præst« har været, uagtet den dog har havt mange
Præster: saaledes er det ogsaa til at kjende paa Hedningen,
at der er mange Herrer, eller at Mange har været Herre, men
,,ingen Herre-« hersket over dette Sind. Der er Eet, hvori alle
Hedninge ligne hinanden, Ulhdighed mod ,,Herren«; og der
er Eet, som ingen Hedning gjor, han tjener ikke een Herre. J
alt Andet forsøger han sig maaskee: isat ville tjene een Herre,
som dog ikke er Herre, i at ville være nden Herre, i at ville tjene
flere Herrer — og jo mere forsogt han bliver i alt Saadant,
desto værre bliver saa hans Sidste end hans Første
Først er Hedningen tvivlraadig Saalænge han er tvivl-
raadig seer det ud, som var der endnu Jntet forskyldt, som var
Muligheden af at vælge den ene Herre endnu for ham, som
var han uden Bekymring, og hans Tvivlraadighed den alvor-
lige Overveielse. Maaskee mener man, at jo længere et Men-
neske bliver ved at overveie desto alvorligere bliver hans Ve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
