- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
134

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

ligget værkbrnden, sin Frelse saa nær, at bestandigt blot en An-
den kom forst, Du haabede, efter at have opgivet alle andre
Venner, dog tilsidst paa den Ben — men Trængselen vedblev.

Thi Trængselen forhverver Haab. Den giver ikke
Haab, men den forhverver det. Det er Mennesket selv, som
erhverver det, Evighedens Haab, der er nedlagt i ham, skjult
i hans Inderste; men Trængselen forhverver det. Thi Træng-
selen sorhindrer ham ubarmhjertigt (ja, i Varnagtighedens
Forstand ubarmhjertigt) at faae nogensomhelst anden Hjælp
eller Lindring; Trængselen tvinger ham nbarmhjertigt (ja, i
Ungdommelighedens Forstand ubarmhjertigt) at slippe alt
Andet; Trængselen tager ham ubarmhjertigt (ja, i Umoden-
hedens Forstand ubarmhjertigt) i Skole, ret tilgavns i Skole,
at han maa lære at gribe det Evige og at holde sig til det Evige.
Trængselen hjælper ikke ligefrem, det er ikke den, der er-
hverver eller kjober Haabet og forærer Mennesket det; den
hjælper frastødende, og kan ikke anderledes, just fordi
Haabet er i Mennesket selv. Trængselen prædiker til Opvæk-
kelse. Ak, thi Menneskene ere desto værre ofte nok kun altfor
haardfore, saa det lidet hjælper med de mægtige Tankers For-
færdelser: Trængsel kan bedre gjore sig forstaaelig; dens Vel-
talenhed er ikke blot slaaende een Gang som en Vittighed er
det, men der er, som man siger det om en Stok, Slag i den,
det er en vedvarende Egenskab den har. Menneskene ville helst
have den ligefremme Meddelelse som Forsikkring og Forsikkring;
det er saa mageligt, og mageligst, at det saa bliver til Ingen-
ting. Trængselen derimod spoger ikke. Det seer, idet Træng-
selen begynder denne sin Gjerning med at forhverve Haab,
et Øieblik ligesaa afsindigt nd, som hvis En vilde overfalde en
Tigger, holde ham en Pistol for Brystet og sige ,,dine Pengel«
Ak, thi den Lidende e·r jo just ifærd med næsten at fortvivle om
Haabet (Ungdommelighedens nemlig), som han hellere end
gjerne vilde fastholde, saa siger han — og saa overfalder Træng-
selen ham og fordrer af ham: Haabet (Evighedens nemlig).
Trængselen er ingen Lykønskende, der kommer med Haabet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free