Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
ængster Hjertet end mere sammen, Du, der i saa høi Grad trængte
til En, der var stor. Gud i Himlene han er større; han er ikke
større end Pharisæere og Skriftkloge, ei heller større end Mis-
forstaaelse og Smaalighed, ei heller større end det Menneske,
der dog vidste at tale et lindrende Ord til Dig, hos hvem Du
fandt nogen Lise, fordi han ikke var smaalig, ikke vilde ned-
trykke Dig end mere, men reise Dig op — Gud er ikke større
end han (trøstesløse Sammenligning!), nei Gud er større end
Dit eget Hjerte! O, hvad enten det var en Sjelens Sygdom,
der saaledes natligt formorkede Dit Sind, saa Du tilsidst i Død-
sens Angest, bragt næsten til Afsindighed ved Forestillingen om
Guds Hellighed, meente at maatte fordømme Dig selv; hvad
heller det var det Forfærdelige, der tyngede saaledes paa Din
Samvittighed, at Dit Hjerte fordømte Dig selv: Gud er større!
Vil Du ikke troe, tør Du ikke troe uden at see Tegn, nu det til-
bydes jo. Han, der kom til Verden og døde, Han døde ogsaa for
Dig, ogsaa for Dig. Han døde ikke for Menneskene saadan i
Almindelighed, o, lige det Modsatte, døde Han særligen for
Nogen, da var det jo for den Ene, ikke for de Ni og halvfemsinds-
tive — ak, og Du er jo for Elendig til at være paa Slump med
i det runde Tal, paa Dig faldt jo Elendighedens og Skyldens
Eftertryk saa forfærdeligt, at Du tælles udenfor. Og Han, der
døde for Dig da Du var Ham en Fremmed, skulde Han forlade
sine Egne! Elskede Gud Verden saaledes, at han gav sin een-
baarne Søn for at Jngen skulde fortabes, hvorledes skulde han
da ikke bevare dem, som bleve Dyrekjøbte! O, martre Dig ikke
selv; hvis det er Tungsindets Angester, der hilde Dig, saa veed
Gud Alt — og han er stor! Og er det den tunge Skyle Centners
vægt, der hviler paa Dig: han, der, hvad ikke opkom i noget
Menneskes Hjerte, af sig selv forbarmede sig over Verden, han
er stor! Martre Dig ikke selv, husk paa hiin Qvinde, at der Jngen
var som fordømte hende, og betænk, at dette Samme ogsaa
kan udtrykkes paa en andeu Maade: Christus var tilstede. Just
fordi Han var tilstede, derfor var der Ingen, der fordømte hende-
Han reddede hende ud af Pharisceernes og de Skriftkloges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
