- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
155

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - B. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

ethvert Menneske sagde om sit Befindende, om han er sund
eller syg, om hvor han lider o. s. v., var nbetinget til at stole
paa, saa var det at være Læge en Indbildning Thi en Læge har
ikke blot at foreskrive Lægeinidlerne, men forst og fremmest
at kjende Sygdommen, og altsaa igjen forst og fremmest at
kjende, om den formeentligen Syge virkelig er syg, eller om
den formeentligen Snnde maaskee er virkelig syg. Saaledes
ogsaa med den Sjelekyndiges Forhold til Fortvivlelse Han
veed, hvad Fortvivlelse er, han kjender den og noies derfor
ikke hverken med det Udsagn af et Menneske, at han ikke er for-
tvivlet, eller, at han er det. Det maa nemlig bemærker-» at i en
vis Forstand ere end ikke altid De fortvivlede, der sige sig at
vcere det. Man kan jo affectere Fortvivlelse-, og man kan tage
feil og forvexle Fortvivlelse, som er en Aandens Bestemmelse
med allehaande transitorisk Forstemthed, Sønderrevethed, der
atter gaaer over uden at bringe det til Fortvivlelse Imid-
lertid anseer rigtignok den Sjelekyndige ogsaa dette for Former
af Fortvivlelse; han seer meget godt at det er Affectation —
men just denne Affectation er Fortvivlelse; han seer meget godt,
at denne Forstemthed o. s. v. ikke har stort at betyde — men jnst
Dette, at den ikke har og ikke faaer stort at betyde, er Fortvivlelse

Den vnlgaire Betragtning overseer fremdeles, at For-
tvivlelse, sammenlignet med en Sygdom, er anderledes dia-
lectisk end hvad man ellers kalder Sygdom, fordi den er en Aan-
dens Sygdom. Og dette Dialectiske, rigtigt forstaaet, bringer
atter Tusinder ind nnder Bestemmelsen Fortvivlelse Dersom
nemlig en Læge i et givet Oieblik har forvisset sig om, at Den
og Den er sund — og han saa i et senere Øieblik bliver syg:
saa kan Lægen have Ret i, at dette Menneske var dengang
rask, nn derimod er han syg. Anderledes med Fortvivlelse
Saasnart Fortvivlelse viser sig, saa viser det sig, at Menne-
sket var fortvivlet. Forsaavidt kan man i intet Øieblik afgjore
Noget om et Menneske, der ikke er frelst ved at have været for-
tvivlet. Thi naar, dersom Det indtræder, soni bringer ham til
Fortvivlelse, saa bliver det i samme Øieblik aabenbart, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free