Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - B. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
hele sit foregaaende Liv igjennem har vceret fortvivlet. Ingen-
lnnde kan man derimod sige, naar En faaer Feber, at det nn
bliver aabenbart, at han har havt Feber hele sit Liv igjennem.
Men Fortvivlelse er en Aandens Bestemmelse, forholder sig
til det Evige, og har derfor noget as det Evige i sin Dialectik.
Fortvivlelse er ikke blot anderledes dialeetisk end en Syg-
dom, men i Forhold til Fortvivlelse ere alle Kjendetegn dialee-
tiske, og derfor sknffes den overfladiske Betragtning saa let i
at bestemme, om Fortvivlelse er tilstede eller ikke. Det ikke at
være fortvivlet kan nemlig betyde jnst at vcere fortvivlet, og
det kan betyde at vcere frelst fra at vcere fortvivlet. Tryghed
og Beroligelse kan betyde at vcere fortvivlet, jnst denne Tryg-
hed, denne Beroligelse kan være Fortvivlelsen; og det kan be-
tyde at have overvundet Fortvivlelse og vnndet Fred. Det er
ikke med det ikke at veere fortvivlet, som med det ikke at vcere
sing thi det ikke at vcere syg kan dog ikke vasre det at vcere syg,
men det ikke at vasre fortvivlet kan jnst vasre det at være sor-
tvivlet· Det er ikke med Fortvivlelse som med en Sygdom, at
Jldebefindendet er Sygdommen Ingenlunde Jldebefindew
det er atter dialeetisk. Det aldrig at have fornmnmet dette Ilde-
befindende, er jnst at være fortvivlet.
Dette vil sige, og har sin Grund i, at som Aand betrag-
tet (og skal man tale om Fortvivlelse maa man betragte Men-
nesket under Bestemmelsen Aand) er Menneskets Tilstand altid
critisk. Man taler i Forhold til Sygdom om en Crisis, men
ikke i Forhold til Sundhed. Og hvorfor ikke? Fordi legemlig
Sundhed er en umiddelbar Bestemmelse, som sorst bliver dia-
leetisk i Sygdommens Tilstand, hvor der saa bliver Tale om
Criseir Men aandelig, eller naar Mennesket betragtes som
Aand, er baade Sundhed og Sygdom eritiskz der gives ingen
nmiddelbar Aandens Sundhed
Saasnart man ikke betragter Mennesket nnder Bestemmel-
sen Aand (og hvis ikke, kan man heller ikke tale om Fortviv-
lelse), men knn som sjelelig-legemlig Synthese, faa er Smid-
hed en nmiddelbar Bestemmelse, og LZjelens eller Legemet-3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
