Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - a. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
blot vil vrere uendelig, ja ethvert Øieblik i hvilket en menneske-
lig Existents er blevet eller blot vil vcere uendelig, er Fortviv-
lelse. Thi Selvet er Shnthesen, hvor det Endelige er det Be-
grændseude, det Uendelige det Udvidende. Uendelighedens For-
tvivlelse er derfor det Phantastiske, det lssrcendselosez thi kun
da er Selvet sundt og frit fra Fortvivlelse, naar det, jnst ved
at have fortvivlet, sig selv gjennemsigtigt grundet i Gud.
Tet Phantastiske forholder sig vistnok nærmest til Phan-
tasieuz men Phantasien forholder sig igjen til Følelse, Erkjen-
delse, Villie, saa et Menneske kan have en phantastisk Folelse,
Erkjendelse, Villie. Phantasien er overhovedet det Uendelig-
gjorendes Medininz den er ikke nogen Evne som de andre Ev-
ner —— hvis man vil tale saaledes, er den Evnen justar om-
njum. Hvad Folelse, Erkjendelse, Villie et Menneske har,
beroer dog til syvende og sidst paa, hvad Phantasie han har,
det vil sige paa, hvorledes Dette reflekterer sig, o: paa Phan-
tasien. Phantasien er den nendeliggjorende Reflexion, hvorfor
den gamle Fichte ganske rigtigt antog, selv i Forhold til Er-
kjendelsen, at Phantasien er skategvriernes Oprindelse Selvet
er Reflexion, og Phantasien er Reflexion, er Selvets Gjen-
givelse, hvilken er Selvets Mulighed. Phantasien er al Re-
flexions Mulighed; og dette Medinins Intensitet er Mulig-
heden as Zelvets Intensitet
Det Phantastiske er overhovedet Det, som forer et Men-
neske saaledes-«- ud i det Uendelige, at det blot farer ham bort
fra sig og derved afholder ham fra at konune tilbage til sig selv.
Naar Folelsen saaledes bliver phantastisk, da forflygtiges
Selvet blot mere og mere, det bliver tilsidst en Slag-3 abstrakt
Folsomhed, der umeuueskeligt ikke tilhorer noget Menneske,
men 1uuenneskeligt saa at sige folsoint partieiperer i et eller andet
Abstraktnms Skjelme, f. Ex. Menneskeheden in ubstraeta Som
den lssigtsvage ikke er sin sandselige Folelse masgtig, men denne
er i Vindens og Veierligetsis Vold, saa han uvilkaarligt meer-
ler det paa sig, naar der er Forandring i Luften o. f. v., saale-
des med Den, hvis Følelse er blevet phantastisk, han bliver paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
