- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
216

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

Qval, som tlJcennesker kan opsindez men det havde han ikke
tasnkt sig, at skulle sorlades af Gud, at Gud, der ellers jo er den
Stjerlige og saa hurtig tilrede overalt, at han dog engang lod
vente vaa sig og trak sig tilbage, og — sorfcerdeligtl just i det
Lieblik, det eneste saa lteuge Verden har bestaaet, det Oievlik,
da hans Hjcelp var fornoden, som den aldrig nogensinde har
vceret det eller kan vorde det.

Lad os nn antage, at hiin Yngling, om hvem vi have ta-
let, der, skjondt ikke mange Aar ere sorlobne, vist allerede er
blevet som en Olding, lad os antage, at han, trostende sig til,
at om det end skulde skee, at Gud forlod ham, saa er det dog kun
et Oieblik —- vrelger ikke at slippe Billedet, og hvorfor? Ja,
han kau ikkun svare: jeg kan det ikke anderledes. Lad os saa
antage, at han holder ud indtil det Sidste: saa bestod han sin
Prove, han blev og forblev at vrere Christen, dragen af ham,
der fra Hoiheden vil drage Alle til sig, Maaskee har der ligget
et langt Liv for ham, maaskee kun et kort. Maaskee har han i
eet Oieblik med salig Tillidsfnldhed sagt »om en liden 3tnnd«,
nemlig om en liden Stund vil jeg vcrre fuldendt, og har dog maa-
skee paa samme Tid havt Forestillingen om, at det var mange
Aar, men det Evige saa ncer hos sig, at han derfor har sagt:
om en liden Stund. Maaskee har han i et andet Oieblit snkket
»omsider«, at jeg saa omsider maatte blive salig, og dog maaskee
ikke teeukt paa nogen lasngere Tid end for, men solt sig svagere
og det Evige lasngere borte. Thi disse Ord »om en liden Stnnd«
og »omsider« sige i en vi—3 Forstand Eet og det Samme, men
paa en forskjellig Maade; om det kun var en halv Time, man
kan om den sige: om en liden Stund, men ogsaa: omsider;
og omvendt, man kan out det lasugste Liv sige: omsider, men
ogsaa: om en liden Stund. Dog for at vende tilbage til vor
Antagelse: denne Yngling eller Olding, hvad han nu blev,
han holdt ud indtil det Sidste; da den liden Stund var forbi,
indgik han (ester at have bestaaet Proveu, at blive og at ved-
blive at vasre Christen) omsider til Salighedeu, til ham, som fra
Lunheden drog ham til sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free