- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
252

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23·l

og Scenen var t Christenheden, lfvor Alle vare Christne, og
hvor det dog var tvivlsontt, ottt Nogen gad tsore de christelige
Sandheder-. dltlett at tale i det an aldeles sora«ldede, nresten
latterlige Sol-og, sont Ctnistettdvntmett talte da den med gud-
donnnelig Lllcttndigtted vvede Lterredotnttte over kltiettneflette,
og nted ltidtil tttjendt Ztrettglted opdrog detn ved Frugt for
Qvigltedencs Straffe, Straffe ltville ltnt Cltristendottnnen tfar
sorsogt at anvende: al tale dette Sprog, det vovedeo ilte as
Cliristendotnmens Jortnndere i Christenheden. »Tet gaaer i
al Evighed ille an«, ttar en Saadan sagt til sig selv, »ille tilot
tiliver jeg latterlig, ilte ttlol at man maaskee ettdog slog mig
tttjel; tttett selv otn jeg vilde vove dette, jeg udretter Intet, jeg
gjor ltlot Lilenttejlene saa rasende, at de aldeles aflaste Aaget-«
·der vare gode Raad dttre. Da ltegnttdte ett maaskee velttteettt
ntentteflelig ltlogt det svrgeligste af alle Foretagender: at for-
raade Cltristendontmen ved at forsvare dett. Og da loe Tjasvelen
i sit stille Sind og sagde: see, nn latt jeg forltolde tttig gattfle
rolig, ntt er ’Zttitlet vandel· Te, der saaledes sorsvare Chri-
itendottntten, vide ille ljvad de gjvre, Hettttneligttedett er dttltt
ftjnlt, de ville ltestattdigl soge Feilett i det ttidtil forte Jorsvarss
ltfnldtomntentted, og dervaa ivrigere og ivrigere fare sort,
mere og tttere fordtttte sig i Forsvaret ljvo falder oxlfoa vaa,
at Dett, der forfvarer, jttst er Jorrasderety ont tjan ettd ilte veed
det. Saa sorsvarede de Cttristendottntten — retfærdige tit-tid,
og Scenen var i Christenheden; det var altsaa lige over sor
Christne, at Cljristendotnttten sorsvarede sig, sont ttaar en tlottge
maa sorsvare sig lige over for sine llndersaatter. Te sorsvarede
Cltriitendontnten; Tlllttttdigtteden var der aldrig Tale ont eller
Brug af; dette »Tn slal« ltortesz aldrig, for ttle at vcrtle Latter;
de iorsvarede Ctjristendottntten og sagde: ,,sorstttaaer ille Eltris
stettdomtnett, den er ett tttild Ltrre» i den er indeholdt alle de
milde Trostegrttttde, sont etltvert Tllcenttesle dog saa let latt
lottttne til at lseltove i Livet. Herre Uind, Livet er ille altid smi-
lende, vt tteltove Alle ett Ven, og en saadan Ven er CltristnN
forjtnaaer ltattt itle. ltatt tnetter det saa godt ttted Uder.« Og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free