- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
438

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lle

selfe. Men stundom mene Saadanne, at Sagen bliver en anden
derved, at de henfore deres Voven til Bind, at det er i Tillid
til lttnd de vove. Og nnasgtelig vilde dette ogsaa ganske for-
andre Sagen — det er jnst dette, der maa sees efter og efter-
seesks, om det virkelig er saa, at det er i Tillid til Gud. Thi at
soie Guds Navn til sine Onsker, sine Vegferinger, sine Planer:
det er ogsaa let, knn altfor let for de Letbnggede; men deraf
solger ikke, at deresJ Voven er i Tillid til Ond. Nei, idet En
slipper Sandsynligheden for at vove i Tillid til Gud, da maa
han jo tilstaae sig selv, hvad der ligger i det at slippe Sand-
snnlighed, at naar han nn vovet-, da er det lige saa muligt,
netop lige saa muligt, at han feil-er, fotn at han ligger nnder.
At det er i Tillid iil Gud han vovet-, giver nemlig ingen ninids
delvar Vished for at seire; jnst deri ligger det Mislige ved de
Letbyggedes Voven i Tillid til Gud, at de forstaae dette saa-
ledes, at de sknlle seire. Men dette er ilte at vove i Tillid til
Gud, det er at tage Gud foi—ftengeligt· Og det, der fkal strække
Dig tilbage derfra, er inst, at Du redeligt og oprigtigt forstaaer
Dig selv i, at Dit, idet Tn vover at slippe Sandsnnligheden
for at vove i Tillid til Sind, at Dn da derved lige saa godt tan
sige-3 at have — menneskelig talt, thi evigt er det dog din Seier
— beredet din Undergang, som at have lianct Veien til at seire.
Og see dette skraskker tilbage, dog ikke fra det at vove i Tillid
til Gud, nei, men fra i at vove at tage Gnd for-fængeligt Forst
naar Dn ret har forstaaet Dig deri, forst da tan Tn vove i Tillid
til Gud. Tn har slnppet 3andfvnligheden; forsaavidt kan det,
menneskelig talt, endogsaa vasre det Sandsnnlige, at Dn vil
ligge nnder. Men desuagtet vil Dn nd, frem ad, vove —— i
Bind-3 Navn. Vel saa! Men ikke sandt, saa iman ogsaa forstaaet,
at det er ikke, for at Dn skal seire, at Dn kaldte Mad til, men
at Dit (hvi·:s det itle sknlde dehage (·stnd, at lade Dig seire —
thi nntnligt er det itke, da Alt er innligt for Sind; sa, nninligt
maa det end ilke va-re, thi saa er din Vvven formastelig) maa
vasre i Forstaaelse med Bind om, at han vil storke Dig til at
knnne haste det at maatte ligge nnder for en god Sag, for en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free