Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
noieligl Med el Menneste er det anderledes-. Naar han blot
saaer en Smule mere end almindeligt at tasnke vaa, end sige
naar det er forbundet med Anstrengelse og Opoffrelse: saa
gider han nasppe see efter en Span eller en Lilie; i menneske-
lig-dam, tvasr Indbildskhed mener han, at det er noget altfor
llvetndeligt, Noget sor Vorn, Fruentimmer, Tagdrivere· Men
Verdens Frelser, han siger, som var det en Soltdag«lfsterntid»
dag eller en Ferie-Dag, hvor man ikte har Andet at bestille:
»seer til Lilierne paa Ichirtein betragter Himlene’ Jiigle.« Hvor
barnligt, hvor smidtl Thi noget ganske Andet er so dette Stige-
lige, som stnndom sees: at et Menneske, der er blevet ksed as
at have med Ilkenneskene at gjore, og neesten af selv at vasre Men-
neste, at han i en Slags oplost Tilstand nn hitter paa at leve
sammen med Spiirvene, hvilket, hvor tnngsindigt det end er
og hvor villigt dette Tnngsind end stnndom kan tittre sig, er
saare langt sra at vasre Alvor.
Betragt da Lilien og Fuglen! Giv Dig Tid, god Tid, og
dog i en anden Forstand: bennt Lielslikket — hnst vaa, det er
so nn Efteraaret Deiligt er det; men stsondt det er selv en Aars-
Tid, o [den] stjonneste, er Efteraaret tillige sit-m] var det en
Erindring om den nn svnndne Aarets-«- Tid, eller en Erindring
om, at den nn snart er ganske forsvunden: dennt da Lielslilket
Saa kommer Vinteren, den lange Vinter-; saa seer og horer
Tn Intet tilLilien og Fuglen, saa har de lasngst patlet sammen,
disse reisende Stolemestere, der deri ere forskjellige sra andre
reisende Skolemestere paa Landet, at disse sidste isasr lsenntte
Vinter-liden, og derimod itle holde snnderlig Skole om Som-
meren, sormodentligen sor ilke at stode sm·stnrrende sannnen
med Lilielt og Ingleir Venltt Oielilikket; vin Tn lsnrlig til
at lasre —- thi hvad Lilien og anlen angaaer-, da vasr rolig-
vaa dem masrler man akdelees ikke, at det nn saa snart er sordiz
med samme Siklerhed som nogensinde i Sommer-en foredrage
de hvad de have at foredrage-; derees llnderviiszning er, som hvad
de la«re fra sig, og dette er et dlkkenneske saa gavnligtl —
altid sa-vn, eet-e, tilsorladelig, ikke svringende om i Stenniing,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
