- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
154

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

og veed Intet. Er denne Skikkelse ikke silenagtig? jo visseligz
thi med denne har han blot udvortes omklaedt sig som et ud-
skaaret Silenbillede, men aabnes han, hvilken Viisdonisfylde
troer I da, kjære Drikkebrodre! J ville skue i ham .......
Han forstiller sig for Mennesker og har altid sin Spøg med dem,
men naar han var alvorlig og hans Jndre aabnet, veed jeg ikke,
om Nogen har skuet Gnddomsbillederne i hans Sjæl Jeg har
engang skuet dem, og de forekom mig saa guddommelige, gyldne,
over al Maade skjonne og beundringsværdige, at jeg besluttede
øieblikkelig, at maatte gjore Alt, hvad Socrates befalede." Her-
ved bliver nu at bemærke Følgende Paa den ene Side, at det
ikke er let at faae nogen Forestilling om, hvad Aleibiades egentlig
mener, og forsaavidt ikke aldeles uvilligt at formode, at heller ei
Alcibiades ganske har været paa det Rene med sin Forestilling
derom. Paa den anden Side, at Ale. selv antyder, at det kun var
en meget sjelden Gang, at Socrates saaledes aabnede sig. Og
forfolge vi nn videre Ales egen Anviisning, da see vi, at han
bruger det Udtryk: »jeg har engang skuet dem.« Han har skuet
disse Guddomsbilleder. Skal man nu tænke paa Noget herved,
maa man vistnok tænke paa det guddommelige Personlighedens
Præsens, der bar Jronien, men derved er der endnu Jntet
mere ndsagt om Soer., end hvad der lader sig sige om ham
som Jroniker. Men saadanne Transfignrations-Oieblikke bevise
jo dog i det Hoieste en guddommelig Fyldes Tilstedevaerelse
mrck xngsrmxz saaledes at man ikke kan sige, at det var den
positive Fylde, der begeistrede. Erindre vi nu endvidere, at Socs
egentlige Element var Tale, Samtale, saa synes det jo virkelig
at være med en Slags Emphasis, at Ale. bruger det Udtryk:
»at skue;" ligesom det ogsaa er paafaldende at hore Ale. sige:
»thi dette har jeg glemt i det Foregaaende, at ogsaa hans Taler
ligne hine aabnede Silener·« Dette synes jo ogsaa at tyde paa,
at det væsentlig var Soerates’ Personlighed, hvori Alcibiades
var forelsket, den harmoniske Naturbestenunelse, der dog fuld-
byrdede sig i en negativ Sig-Forholden til Jdeen og en ompha-
lovsychitisk Henstirrcn paa sig selv. Vel siger Alcibiades, at disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free