Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Øieblik og bringes ikke i Forhold til nogen Reflexion. Det vil
man ogsaa overbevise sig om ved at betragte Gorgias og Phædon.
Den mythiske Fremstilling af Sjælens Existents efter Doden
bringes hverken i Forhold til en historisk Reflexion, om det vir-
kelig forholder sig saaledes, om Aeac11s, Minos og Rhadamantns
sidde og dømme, eller til en philosophisk, om det er Sandhed
Udsagn og den hypothetisle Form, der vakler mellem at være hverken Kon-
junktiv eller Indicativ og baade Conjunktiv og Indieativ, er en Betegnelse
af det Mythiske. Saalænge Mythen tages for Virkelighed, er den egentlig
ikke Mythe, forst i det Øieblik den berorer en reflekterende Bevidsthed, bliver
den Mythe; og forsaavidt den nu har et speenlativt Gehalt og applieerer
sig til Phantasien, fremkommer den mythiske Fremstilling. Men Mythens
Tid er i en vis Forstand forbi, saasnart der bliver Spørgsmaal om en mythisk
Fremstilling, men da Reflexionen endnu itke har faaet Lov at tilintetgjøre
den, er Mythen endnu til, og netop ifærd med at bryde op og drage bort,
lofter den sig fra Jorden, men speiler sig til Afsked endnu engang i Phanta-
sien, og dette er den mythiske Fremstilling. Erdmann bemærker (Zeitschrist
fllr spekulative Theologie von Lic. Vruno Baner. Dritten Baudes erstes Heft
Pag· 26): Ein Faktum oder auch eine Reihe von Faktis, tvelche eine religiose
Idee auch nicht sind aber bedenten, nennen tvir einen religiösen Mythus
Der religiose Mythns ist ein Faktntn oder eine Reihe von Faktis, tvelche
einen religiosen Jnhalt in der sinnlich zeitlichen Form darstellen, die aber
(nnd darin besteht ihr Unterschied von der Geschichte) nicht eine nothwendige
Manifestation der Idee selbst sind, sondern in einem aufzerlichen Verhiiltnifz
zu ihr stehen. Destvegen sind die Mythen nicht tvahr, wenn sie auch Wahrheit
enthalten sollten, sie sind ersonnen, wenn anch nicht durch Reflexion, sie
sind keine toirklichen Fakta, sondern fingirt· Men dette, at de ikke ere sande,
det er jo forst forbeholdt et senere, et sandere Tidsmoment at indsee. Men
Phantasien, hvilken det Sporgsmaal, om det er sandt eller ikke er sandt, er
indifferent, skuer dem med philosophisk Interesse, og, som i nærværende
Tilfælde, træt af Dialektikens Arbeide hviler den i dem. Paa en vis Maade
digter den dem selv, dette er det Poetiske, paa en anden Maade digter den
dem ikke, dette er det Ikke-Poetiske, Eenheden heraf er det Mythiske, naar
det forstaaes om den mythiske Fremstilling Naar derfor Soerates siger i
Phædon, at Jngen kan paastaae, at Mythen er sand, saa er dette Frihedens
Moment, Individet foler sig frit og einanciperet fra Mythen; men naar han
dog mener, at man skal vove at troe det, saa er det Afhængighedens Moment.
J forste Tilfælde kan han skalte og valte med Mythen, som han vil, tage fra
og lægge til; i sidste Tilfælde overvældet den ham, idet han hengiver sig til
den, og Eenheden er den intJthiske Fremstilling-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
