Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
—«’
paa Socrates Idee. Skyerne vise sig bestandig i en Skikkelse,
men Socrates veed, at Skikkelsen er det Uocesentlige, og at det
Væsentlige er det bag Skikkelsen Liggende, ligesom Jdeen er
det Sande, og Prædikatet som saadant Intet har at betyde.
Men det, der saaledes er det Sande, det træder aldrig Ud i noget
Prædikat, det er aldrig-k) Betragte vi nu fremdeles Chorets
Symbol, Skyer, og see deri Soerates’ Tanker objeetivtMI
ansknede, see disse som de vel af Judividet prodneerede, men
dog ogsaa af dette som objeetive (guddommelige) tilbedte Tanker,
saa er netop ved Skyernes Svæven over Jorden, ved deres
Mangfoldighed i Skikkelser antydet Modsætningen mellem det
Snbjective og den gamle Græcitets Objectivitet, hvor det
Guddommelige ret egentlig havde Fodfceste paa Jorden, i
bestemte, udprægede, evige Skikkelser. Det er derfor en meget
dybsindig Harmoni, der finder Sted mellem Skyerne,
som den objective Magt, der ikke kan finde et blivende Sted
paa Jorden, hvis Tilnærmelse til denne dog altid giver en
Afstand, og Subjectet, Socrates, der svævende over Jorden
i en Kurv, bestræber sig for at hæve sig op i disse.Regioner,
idet han frygter for, at Jordens Kraft skal suge Tankerne fra
ham eller, naar vi tage Billedet bort, at Virkeligheden skal absor—
bere, skal knnse den spinkle Snbjectivitet fys Moxmg Tert-ny Miil
A«) Dersom det skulde synes en og anden Læser, at jeg finder for Meget
hos Aristophanes, saa skal jeg med Glæde indrømme dette, naar han til Veder-
lag vil fjerne den Vanskelighed, der altid bliver, naar man nærmere efterseer
det besynderlige Forhold, i hvilket Subjectet staaer til Skyerne-. Her er aaben-
bart to Momenter at iagttage: Choret har indhyllet sig i sit Symbol, Skyer-,
men disse Skyer have igjen antaget Skikkelse af Qvinder.
«·) Det er derfor, at det bliver opstillet som en Troesbekjendelse, der
som enhver Troesbekjendelse indbefatter baade den subjective og den objective
Side, at antage V. 424: rd Xcioc rarer ømt ret-— Nye-Tag (det objee-
tive), kort ryk- yZGtmy (det subjective) rpza ramt-; og det er med saare
megen comisk Kraft, at Aristophanes lader Sokrates sværge ved de samme
Magter, smlgn· V. 627:
»ucr ryst- Dit-anmny ««c«r ro« Xci()5, »uer red- Ulspoa
«·") Snilgn» V. 227: F: mJ Tolk cky mørk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
