- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
278

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

Een vende vi nu et Øieblik tilbage til den Omstændighed,
der gav os Anledning til at gaae ind i hele denne 11ndersogelse,
Anklagen mod Soerates, da vil det være ioinesaldende, at
Soerates var i Strid med Statens Anskuelse, ja at hans
Attentat maatte fra Statens Standpunkt betragtes som et
af de allerfarligste, som et Forng paa at ndsuge Blodet as den
og forvandle den til en Skygge. Det er dernæst ogsaa klart,
at han maatte tildrage sig den offentlige Opmærksomhed; thi
det var ikke et videnskabeligt Stillleben, han hengav sig til,
tvertimod, det var med et verdenshistorisk Standpunkts uhyre
Elasricitet, at han vippede den Ene efter den Anden ud as Statens
substantielle Virkelighed Men naar han sorst var anklaget,
da kunde Staten heller ei noies med det Forsvar, der skulde
ligge i den af ham profiterede Uvidenhed, da denne Uvidenhed
naturligviis fra Statens Standpunkt maatte sees som en Brode.

Men var hans Standpunkt i theoretisk Henseende negativt,
saa var det i praetisk Henseende ikke mindre negativt, fordi
han ikke var istand til at eontrahere noget realt Forhold
til det Bestaaendes) Dette havde naturligviis sin Grund i hans
theoretiske Stilling. Han havde fundet sig selv ud af det Andet
(efter græsk Betragtning Staten); men til Gjengjeld kunde
han heller ikke finde sig selv ind i Staten. J Apologien beretter
han selv, hvorledes den guddommelige Mission, han havde,
berøvede ham Tid og Leilighed til at give sig af med Statens
Anliggender, og han erklærer det nødvendigt for sig at leve
som Privatmand

Naar man nu betænker, at selv i vore Stater, hvor dog

V) Vel havde han deeltaget i Statens Tjeneste i 3 Slag (Beleiringen
af Poridæa, Feldttoget i Bøotien ved Delium, Slaget ved Amphipolis);
lian var senere Medlem af Raadet og beklcrdte en Epistates’ Værdighed,
hvilket dog kun varede een Dag; men uagtet dette havde han dog ganske
emaneiperet sig fra det sande borgerlige Forhold til Staten. Vel retfær-
diggjor Xenophon ham i denne Henseende, ved at lade ham sige: ,,naar jeg
danner gode Borgere, da mangfoldiggjvr jeg de Tjenester, jeg er mit Fædre-
land skyldig,« men dette horer naturligviis til den Bornerthed af Xenophon
vi allerede ere blevne fortrolige med.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free