Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
pheri, der graviterede mod dens Centrum, snarere var en Tan-
gent, der idelig berorte Statens peripheriske Mangfoldighed
Det er fremdeles aabenbart, at man i hans Forhold til Staten
ikke tor tillægge ham den negative Dyd ikke at gjore Ondt (en
Negativitet, der i græsk Forstand maatte ansees for en For-
brydelse), men at han ved at bringe Andre i samme Situation
virkelig gjorde Ondt. Eet maa man endnu erindre. Med
de Andre, han havde loftet ud af deres naturlige Stilling, con-
traherede han heller ikke et dybere Forhold (han var ikke Parti-
gjcenger), men han var i samme Øieblik ironisk ude over dem.
Men var det Socrates en Umulighed at finde sig ind i
Statens mangfoldige Concretion, blev det tvivlsomt, hvorvidt
han kunde udrette Noget med Gjennemsnittet as de atheni-
ensiske Borgere, hvis Liv i Aarenes Lob var formet af Stats-
livet, saa havde han derimod i den Ungdom, om hvilken Sta-
ten fredede regnende paa dens Fremtid, en Planteskole, hvor
hans Jdeer maatte kunne trives, forsaavidt Ungdommen altid
lever mere nniverselt end Manddommen· Det var derfor ganske
naturligt, at Soerates sornemlig henvendte sin Opmærksomhed
paa Ungdommen. Herved dannes nu Overgangen til det andet
Klagepunkt-
2. Socratcs forfører Ungdommen.
At nu det Forsvar, Socrates forer i Apologien hos Plato
(§ 26 A.), at han enten maatte gjore det med sit Vidende eller
mod sit Vidende (s-ew»—Bc-ew»); men da det vilde være en
Taabelighed at antage, at han gjorde det med sit Vidende, da
han jo selv maatte indsee, at han i saa Fald tidlig eller sildig
maatte komme til at lide derfor, saa maatte han antages at gjore
det uden at være sig det bevidst, og da var det en Urimelighed
at fordre ham straffet, siden hans Anklagere da snarere burde
andrage paa, at han blev tilretteviist og irettesat, — at dette
Forsvar, siger jeg, ikke har synderligt at betyde, indseer vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
