Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
for at Naaden ikke skulde tages forfængelig, saaledes maatte
hos Grækerne, det Folk man vel i verdslig Forstand kan betegne
som det ndvalgte, det lykkelige Folk, hvis Fodeland var Har-
moniens og Skjønhedens det Folk, i hvis Udvikling det reent
Menneskelige gjennemlob sine Bestemmelser, Frihedens Folk,
saaledes maatte hos Grækerne i deres sorglose Jntelligents-
verden Jroniens Taushed være den Negativitet, der
forhindrede, at Snbjeetiviteten ikke blev tagen forfængelig
Thi Jronien er ligesom Loven en Fordring, og Jronien er en
uhyre Fordring, thi den forsmaaer Realiteten og fordrer
Idealiteten-I At nn Idealiteten allerede er i denne Attraa,
om end knn som Mulighed, det er klart, thi i aandelig Henseende
er det Attraaede altid allerede i Attraaen, da Attraan sees
som selve det Attraaedes Rorelser i den Attraaende. Og som
Jronien erindrer om Loven, saaledes erindre Sophifterne
om Pharisceerne, der paa Villiens Gebet opererede aldeles
paa samme Maade som Sophisterne paa Erkjendelsens Det,
som Soerates gjorde ved Sophisterne var, at han gav dem det
næste Øieblik, i hvilket det momentant Sande oploste sig i Intet,
det vil sige, han lod Uendeligheden slnge Endeligheden Men
Soerates’ Jroni var ikke blot rettet mod Sophisterne, den var
rettet mod alt det Bestaaende, af Alt dette fordrede han Ideali-
teten, og denne Fordring var den Dom, der dømte og fordomte
Grceeiteten Men hans Jroni er ikke det Redskab han brngte
i Jdeens Tjeneste, Jronien er hans Standpunkt, mere havde
han ikke. Havde han havt Ideen, da var hans tilintetgjorende
Virksomhed aldrig bleven saa gjennemgribende Den, der for-
kyndte Loven, var ikke tillige den, der bragte Naaden, den,
der gjorde Fordringen i al sin Strenghed gjeldende, var ikke
den, der knnde tilfredsstille Fordringen. Dog maa man erindre,
at der imellem Soerates’ Fordring og denne Fyldestgjorelse
t) Men netop fordi denne Fordring til den Tid i Verdenshistorien var
sand, derfor er Soerates’ Ironi verdenshistorisk bemyndiget, og har ikke det
Sygelige og det Egoistiske, som den i en langt senere Tid har, hvor den, efter
at Idealiteten er givet i fnldeste Maal, kræver et overspændt Subliinat deraf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
