- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
327

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329

Men Sædelighed er deels den ubesangne Sædelighed, saaledes
som den gamle græske Sædelighed, deels en hoiere Bestemmelse
deraf, saaledes som den atter viser sig, efter at have i Morali-
teten besindet sig paa sig selv. Han afhandler derfor i sin Philo-
sophie des Rechts Moralitet, forend han gaaer over til Sæde-
lighed. Og under Moralitet udvikler han, under det Gode og
Samvittighed, de moralske Former af det Onde, Hykleri, Pro-
babilisme, Jesuitisme, Beraabelse paa sin Samvittighed,
Ironi. Det moralske Jndivid er nu det negativ frie Individ-
Det er frit, fordi det ikke er bundet ved et Andet, men det er
negativ frit, netop fordi det ikke er begrændset i et Andet. Naar
nemlig Judividet, idet det er i sit Andet, er i sit Eget, er det
forst i Sandhed o: positiv frit, afsirmativ frit. Den moralske
Frihed er derfor Vilkaarlighed, den er Muligheden af det
Gode og det Onde, og derfor bemærker Hegel selv i Philoso-
phie des Rechts Pag· 184: Das Gewissen ist als formelle Sub-
jeetivitiit schlechthin diefz auf dem Sprunge zu seyn, ins Bbse
umzuschlagen J- den gamle Greecitet var nu Jndividet i denne
Forstand ingenlunde frit, det var befangent i den substantielle
Sædelighed, det havde endnu ikke taget sig selv, udsondret sig
selv af dette umiddelbare Forhold, det havde endnu ikke kjendt
sig selv. Dette bragte Socrates det til, ikke i den Forstand
som Sophisterne, der lcerte Jndividet at snerpe sig sammen
i sine particulcere Interesser, men han bragte Judividet dertil
ved at universalisere Subjectiviteten, og forsaavidt er han
Moralens Stifter. Han gjorde Bevidsthedens Betydning
ikke sophistisk men speculatin gjeldende. Han kom til det Jog-
forsigvcerende som det Jogforsigvcerende for Tanken, hau kom
til den Videns Bestemmelse, der gjorde Jndividet fremmed
for den Umiddelbarhed, hvori det hidtil havde levet. Judividet
skulde nu ikke længere handle af Undseelse for Loven, men med
Bevidsthed vide, hvorfor det handledc. Men dette er, som man
vil see, en negativ Bestemmelse, negativ saavel mod det
Bestaaende, som negativ mod den dybere Positivitet, det som
speculativ negativt betinger-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free