Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
er altsaa to Sider: det Almene og den realiserende Jndividns
alitet, den reale Aand-
Her ere vi atter komne til det Punkt, hvor det vil vise sig,
i hvilken Forstand Soerates har havt en Positivitet. Vi ere nemlig
nn vendte tilbage til det Punkt, vi forlod, da der var Tale om
hans 11nderviisning. Denne gik ud paa, at lade det Almene
vise sig i Modsætning til det Partieulære· Den første Bestemmelse
altsaa med Hensyn til det soeratiske Princip er den store Be-
stemmelse, der dog knn er formel, at Bevidstheden oser af sig
selv, hvad det Sande er (smlgn. Pag. 71). Dette er den snb-
jeetive Friheds Princip, at man forer Bevidstheden i sig
selv. Herved er nn det Almene kommen tilsyne. Men det Almene
har en positiv og en negativ Side (smlgn. Pag 79). Vi skulle
nu see, hvorvidt det lykkes Hegel at eftervise en positiv Side
i Socrates’ Opfattelse deraf, eller om vi ikke snarere maae vende
tilbage til en Bemærkning af Hegel (Pag. 70), der ved en Slags
Overskrift: Dieß ist knrz die Manier — (und die Philosophie)
— des Socrates, allerede bebudede sig selv som en Betragtning,
der bor tillægges særegen Værd Han tilfoier derpaa: Es scheint,
als hiitten wir noch nicht viel von der soeratischen Philosophie
dargelegt, indeni wir nns nnr an das Princip gehalten habenz
diefz ist aber die Hanptsache, daß das Bewnsztseyn des Soerates
selbst erst zn diesem Abstraeten gekommen ist. Das Gnte ist
das Allgemeine . . . Es ist ein in sich eoncretes Princip, das
aber in seiner eoncreten Bestinimnng noch nicht dargestellt
ist; nnd in dieser abstracten Haltnng liegt der Mangel des socra-
tischen Princips. Affirmatives liiszt sich nicht angebenz denn
es hat keine tveitere Entwickelnng J Forhold til Sophisterne
har Soerates gjort et Kjæn1peskridt, idet han er kommen til
det i og for sig Gode. Sophisterne bleve staaende ved det Godes
uendelige Brydning i det Nyttiges og det Fordeelagtiges Mang-
foldighed. Men vel at nicerke: han kom dertil, han gik ikke nd
derfra. Det Universelle har altsaa en positiv og en negativ Side.
Sædelighedens Realitet var bleven vaklende, dette kom i Soerates
til Bevidsthed. Han hævede nn Sædeligheden til Indsigt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
