Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
das Gefiihl der irdischen Schranken erregt wird, auf die wir
doch ein fiir alle»mal angewiesen sind. Alles, womit wir rein
iiber endliche Zwecke hinauszngehen glauben, ist eitle und
leere Einbildung Heri ligger nu en dyb Sandhed, som jeg senere
skal komme tilbage paa, men Enhver vil vist give mig Ret i,
at man snarere skulde troe, at det var Goethe, der talte, end
Solger· Allerede de følgende Ord lyde derfor og noget betænke-
ligt, naar der læres, at det Høieste ligesaafnldt som det
Ringeste i den endelige Existents gaaer til Grunde, og Har-
monien med det Foregaaende, hvori der lærtes, at Mennesket
netop ved at begrændse sig kan fuldkomme sin Bestemmelse,
er ikke let at tilveiebringe, medmindre man vil antage, at Menne-
skets Bestemmelse er den at gaae under, men denne Bestemmelse
synes den ligesaa godt at kunne opnaae, der fordamper i uendelig
Tomhed, ja han synes snarere at komme Guddommen tilhjelp,
hvorimod den Anden synes at lægge ham Hindringer i Veien.
Hans Anskuelse af Virkeligheden som den, der skal tilintet-
gjores, finde vi ogsaa her oftere udtalt, saaledes f. Ex. Pag 502:
das erische muß als solches verzehrt werden, wenn wir erkennen
sollen, wie das Ewige und Wesentliche darin gegenwärtig ist.
Vi ville nu see, hvorvidt det da lykkes Solger, at lade den
hoiere Virkelighed i Kunst og Poesi i Sandhed aabenbare sig,
hvorvidt der efter Solgers Opfattelse i Poesiens Verden
bliver den sande Hvile. Vi ville anfore et Sted, hvor han
omtaler vort Forhold til Poesien, Pag 512: Priifen wir uns
endlich recht genau iiber das, was wir bei wahren tragischen
oder komischen Meifterwerken empfinden, so lenchtet nns wohl
ein, dafz in beiden noch auszer der dramatischen Form ein inneres
Gemeinsameres ist. Der ganze Widerstreit zwischen dem Un-
vollkommenen iin Menschen und seiner höheren Bestinnnung
fangt an, nns als etwas Nichtiges zn erscheinen, worin etwas
ganz anderes zu walten scheint als dieser Zwiespalt allein. Wir
sehen die Helden irre werden an dem Edelsten und Schiiusten
in ihren Gesinnungen und Gefiihlen, nicht blos in Riicksicht
des Erfolgs, sondern auch ihrer Quelle und ihres Werthes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
