- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
144

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

man knn gjennem Indbildningskraften forholder sig til Forbil-
ledet, selv lever i ganske andre Bestemmelser, hvilket er at for-
holde sig digterisk til Christendon1, eller at forvandle den til Poe-
sie, ikke mere forpligtende end Poesie er; og tilsidst bliver saa
Enden, at man reent kaster Forbilledet bort og lader det man er,
Middelmaadig·hed, omtrent gjælde for Jdealet.

Under Navn af at være Digter drog jeg saa nogle Jdealer
frem, foredrog Det — ja det som 1000 kongelige Etnbedsmænd
ved Eed ere sorpligtede paa. Og disse gode Mænd, de mærkede
slet Jntet, de vare fuldkommen trygge, i den Grad var Alt, christe-
ligt, Aandloshed og Verdslighedz disse gode Mænd anede slet
ikke, at der skjulte sig Noget bag denne Digter —- at Fremgangs-
maaden var Politie-Klogskabens, for at gjore de Vedkommende
trygge, hvad Politiet bruger jnst for at faae Leilighed til at gjore
desto dybere Jndblik

Saaledes gik der en Tid hen. Jeg stod mig endogsaa ganske
godt med disse eedfcestede Mænd — og sik i al Stilhed baade
Jdealerne anbragte, og Kjendskab til dem, jeg har med at gjøre

Men tilsidst blev dog disse gode Mænd utaalmodige paa denne
Digter, han blev dem for ncergaaende· Dette skeete ved Artiklen
mod Vifkop Martensen om Biskop Mynster. Fuldkommen trygge
som de vare, sloge de nn (det vil man erindre fra den Tid) stort
paa, at det var »en meget for stor Maalestok her blev anlagt«
o. s. v. —- fnldkommen trygge.

Da forvandlede denne Digter sig pludselig, han — om jeg saa
tor sige, kastede Gnitarren, og — fremtog en Bog, som hedder
»vor Herre og Frelsers Jesn Christi nye Testamente", og med
— ja det var med et Politie-Blik—— lod han disse gode, eedfcestede
Lærere-, »Sandhedsvidner«, forstaae: oni det ikke er denne Bog,
paa hvilken de ved Eed ere forpligtede, denne Vog, hvis Maale-
stok er en god Deel storre end den han havde brugt?

Fra det Oieblik indtraadte, sont man veed, Taushed Saa
raske paa det de vare, saa flinke til at declamere, saa længe de
meente ikke blot at kunne slippe, men at kunne spille vigtige paa
den Maade: det er en Digter vi har for os, det er Overspakndthed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free