Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Dig ad den rette Vei, taler ganske sagte, medens tusinde Stemmer
udenfor og i Dig tale høirøftet nok om lige det Modsatte — just
det er Alvoren, at hiin Stemme taler sagte, fordi den vil prøve
Tig, om Du vil lystre end dens svagefte Hvisken Betænk, det er
ikke Evigheden, der trænger til Dig, saa den for sin Skyld skulde
lofte sin Stemme høit, naar de andre Stemmer blive høirøstede,
nei, det er Dig, der trænger til Evigheden, og den vil prøve — o,
Alvor! — Din Opmærksomhed, bliver derfor sagtere i samme
Grad som de andre, hvad ikke kan skee uden Din Skyld, blive mere
hoirostede· Intet er lettere end at faae Evighedens Stemme, der
taler om at lide for Sandhed at det er det Eneste, som lader sig
evigt erindre, overdøvet, dertil behøves ikke engang Præsterne,
men med deres Hjælp bliver det naturligviis det Letteste as Ver-
den: forfærdeligt; for evigt at bedrage sig selv! Og endnu engang
forfærdeligt, at det er saa frygtelig let gjort, at Evigheden er saa
alvorlig, at man maa sige, det der af Alt er gjort et Menneske
lettest er: evigt at bedrage sig selv!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
