- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
370

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

Det veed jeg, veed ogsaa, hvad det har kostet, hvad jeg har
lidt, hvilket dog kan udtrykkes ved eet eneste Ord: jeg var aldrig
som Andre. O, i Ungdommens Dage af alle Qvaler rædsomste,
intensiveste: ikke at være som Andre, aldrig at leve nogen Dag
uden smerteligt at mindes om, at man ikke er som Andre, aldrig
at kunne lobe med i Flokken, Ungdommens Lyst og Glæde, aldrig
frit at kunne give sig hen, altid, saasnart man vilde vove det,
smerteligt mindet om Lænken, Særskilthedens Assondring, der,
indtil Fortvivlelse smerteligt, skiller En fra Alt hvad der hedder
menneskeligt Liv og Munterhed og Glæde. Sandt, man kan ved
de frygteligste Anstrengelser stræbe at skjule over, hvad man i
den Alder forstaaer som sin Vanære, at man ikke er som de
Andre; det kan maaskee til en vis Grad lykkes: men Qvalen er
dog alligevel i Hjertet; og det er dog kun til en vis Grad, saa en
eneste Uforsigtighed kan hævne sig frygteligt.

Med Aarene forvindes saa vistnok denne Smerte mere og
mere; thi alt som man mere og mere bliver Aand, smerter det
ikke, at man ikke er som Andre, Aand er just: ikke at være som
Andre.

Og saa kommer da maaskee endelig et Øieblik, hvor den
Magt, som saaledes engang har — ja, saa syntes det stundom —
næsten mishandlet En, forklarer sig og siger: ,,har Du Noget at
beklage Dig over, synes det Dig, at jeg, i Sammenligning med
hvad der gjores for andre Mennesker, har forsordelet Dig, om jeg
end — af Kjerlighed — har maattet forbittre Dig Din Barndom,
baade Din tidligere og sildigere Ungdom, synes det Dig, at jeg har
narret Dig ved hvad Du fik i Stedet?« Og dertil kan saa kun Sva-
ret blive ,,ne.i, nei, uendelige Kjerlighed«, medens dog vistnok
Menneskenes Mængde i hoieste Grad vilde betakke sig for Det, jeg
paa en saa qvalfuld Maade er blevet.

J saadanne Qvaler som mine opdrages nemlig et Menneske
til at kunne bære at være en Offret; og den uendelige Naade, der
vistes og vises mig, er at være Udseet til at være en Offret, at
være udseet dertil, ja, og saa Eet endnu, under Almagtens og
Kjerlighedens samvirkende Indflydelse at være udviklet til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free