Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Modus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
etiske Handlen. Det medfører en altfor stcrrk Fare for en sor-
daervelig Individnalisine Den subjcktive »Moralitet« maa derfor
erstattes med Begrebet »Sittlicl·ikeit«, et etisk Stadium, der
indeholder det, at Jndividet iiidfores i, og slutter sig til, de store
«sredelige« Helheder: Familien, det borgerlige Samfund og,
farst og sidst, Staten.
Kierkegaard soger i sin Dispntats Om Begrebet iJroni med
stadigt Hensyn til Sokrates (1841) at vise, at naar det alminde-
ligt l)edder, at Sokrates er Etikkens Grundlaxgger, er Stifter
af «Moralen", da gælder dette kun, forsaavidt man ved Moralen
forstaar »Moralitetcn« i Hegelsk Forstand, idet Sokrates’ Stand-
punkt netop er abstrakt og inangelfnld Derimod er Sokrates
fremmed for det hojeste etiske Trin ,,Sredeligheden«. —— J sit
senere Forfatterskab (,,Forfatterskabet«) er Kierkegaard imid-
lertid klar over, at et Standpunkt som den Kantske Moralitet
er det hojeste, der i Folge det etiskes egen Natur kan ilaas-,
hvorfor Sokrates her i Forsatterskabet staar som den store Etiker
og som det store Eksempel paa den ,,eksJisterende Tænker-O der
netop hævdet det etiskes subjektive Natur.
Ved Siden heraf anvendes Ordet Moralitet ogsaa som =
stedclig Vandet 111 217 (193): »Han lober den Fare for at
soaekke de gode Tanker, som gode Mennesker kunde have om
hans Moralitet og Scedelighed«.
9Jtoralpri11cip: Ved Moralprineip forstaas et grnndlkeggeude
Begreb —— eventuelt en formnleret Sætning, der udtrykker
Begrebet — som opstille-3 som hojeste Norni for- Viljen. Alle
Moralprineiper er saaledes objektive Prineiper for menneskelig
Villen og Handlen. Der skelnes mellem for-male og materiale
Moralprinciper. De formale tager intet Hensyn til Handlingens
Genstand og Forinaal, men knn til selve Viljesbestemmelsens
Art, medens de materiale gaar nd paa selve Handlingens ind-
holdgsmaissige Genstand, dens reale Foriuaal, dette dog for-
staaet anderledes end en Handlings rent konkrete For-maal.
Saaledes er Lykke »Lyksalighed"), Lyst, Fuldkommenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
