Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Modus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Modns: Maade, Form, Maade at træde frem paa, en Form
for Tilsyneladelse, hvori man kan se selve Væsenet Ordet har
en særlig Anvendelse i Spinozas Filosofi, idet her Forholdet
mellem det tilgrnndliggende Væsen og Enkeltveesenerne eller
Enkelttingene betegnes som Forholdet mellem Snbstansen og
dens Frenitrcedelses-,,Maader« (1nodi). Se ogsaa Modifikation.
Eks.X1 183 (162): »At Hengivenhed er Qvindens Væsen,
kommer saa igjen i Fortvivlelsen, er igjen Fortvivlelsens
Modns. J Hengivelsen har hnn tabt sig selv, og knn saaledes
er hun lykkelig, kun saaledes er hnn sig selv".
Moment: Egtl movimentum, det bevægendez det, som gor Ud-
slaget, Bevæggrund; væsentlig Bestanddel; virkende Kraft.
Ordet Moment er meget benyttet indenfor den Hegelske
Speknlation. Den dialektiske Metode, sont her blev benyttet,
forndsatte, at idet man gik fra et Begreb til et andet, hojere,
blev det væsentlige i det lavere Begreb medoptaget i dette
hojere, nemlig som «Moment« i dette, en væsentlig Bestanddel
deraf, ell.lign., men dog knn en Tel; det lavere Begreb var
altsaa vel ,,ophævet", men det var paa en Maade tillige bevaret,
idet det var med til at danne det hojere Begrebs hele Indhold,
var »Moment« i dette. — Isr. ogsaa: anflJeben.
J en særlig Betydning af »m0mentum tempokis«, vigtig Be-
standdel af Tiden, bliver Moment det samme som Tidspnnkt
eller Ojeblik
Monographi: Skrift om et begrænset Emne af en Videnskab
eller om en enkelt Genstand, Særskrift.
Moralitet: Medens Kant i sin Etik skelnede mellem Legaliteten
og Moraliteten (se nærmere under ,,Legalitet«), ansaa Hegel
det ikke sor muligt i sin Etik (indeholdt i hans «Rechtsphilosophie«
at standse ved Moralitetens Standpunkt Han ansaa det for en
Mangel i etisk Henseende blot at have den abstrakte Lov, Pligt-
loven, som Drivfjeder i det etiske Liv, som Rettesnor sor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
