Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Religiøsiteten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688
Grad; dette viser sig forst og fremmest i, at Skyldbevidstheden
her er afløst af 3yndsbevidst·heden, der er Udtrykket for,
at Jndividet nn er i et helt nyt Eksistens-Sl.lledi1nn forskelligt
fra det alment menneskelige. J Skyldbevidstheden er Jndividets
Jdentitet med sig selv bevaret, Kontinniteten er prineipielt set
nlsrndt, »Skyld-Bevidstheden er en Forandring af Snbjektet
indenfor Snbjektet selv«. Med Syndsbevidstheden, som Indi-
videt slet ikke kan faa ved sig selv, sker der derimod et afgorende
Brud. lKierkegaard betegner dette saaledes-: ,,s3ynds-Bevidst-
heden derimod er selve Snbjektets Forandring, hvilket viser, at
der udenfor Jndividet maa være en Magt, der oplyser ham om,
at han ved at være bleven til er en Anden end han var, er bleven
Synder. Denne Magt er Gnden i Tiden« (VH 575 (509)).
Derncest foreligger ogsaa Forargelsens Mulighed, enten
som en Forargelse, der lider, eller som en, der spotter Paradoxet
som Daarskab Muligheden af et saadant dybt Fald vil for den
Troende skabe oget Spænding og bliver saaledes ogsaa et Led
i den ,,skærpede Pathos«. Endelig nævner Kierkegaard som et
særligt Spasndingsmoment Sympatiens Smerte-, der op-
staar derved, at medens den almindeligt religiose kan sympatisere
med ethvert Menneske, da de alle prineipielt har fælles Grund-
lag, nemlig det almenmenneskelige, kan den Troende væsentlig
set knn sympatisere med de Kristne »Den der med hele sin Fjeldz
Lidenskab begrunder sin Salighed paa et Vilkaar, der er For-
holdet til noget Historisk, kan naturligvis ikke samtidigen ansee
dette Vilkaar for en Narrestreg« (Vll 577 (510)).
Resignation: se nnder Bevægelse
rctnrdere: forhale, sinke, holde tilbage.
1 119 (102): «— jeg tilstaaer det, der er to Arier, der maae
bort, der, hvor fuldendte de end ere i sig, dog virke forstyrrende,
virke retarderende«.
»Sa1mncnligning«: her anført som et Udtryk, der as Kierke-
gaard —s 111odsætningsvis —- brnges til Karakterisering as »den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
