Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728
kan finde i Objekterne, og den kommer herved frem til egentlig
Selvbevidsthed, som er Bevidsthedens Sandhed Her ved
Bevidstheden sig selv, er altsaa samtidig Subjekt og Objekt
(Jeg = Jeg; abstrakt Frihed, ren Jdealitet), og Modsadtiiiugerne
i den almindelige Bevidsthed er altsaa hævet Men de er dog
ikke tilintetgjort, men er til Stede i ny Form; thi Selvbevidst-
heden er efter Hegel en ensidig Snbjektivitet — deu har jo kun
sig selv til Objekt og samtidig har den dog et -Objekt, nemlig
sig selv. Dette giver efter Hegel en indre Modsigelse, der loses
ved, at der soges et virkeligt Objekt: Vegcer og Trift er sorste
Udtryk herfor, det næste er det, at Selvbevidstheden, gennem
en Kamp ved det Ydre, anerkender dette, eventnelt i Form
af et Hersker-Forhold· J et saadant er der imidlertid den
Modsigelse-, at Anerkendelsen er ensidig, idet Herskeren ikke
anerkeuder den beherskede, — ikke erkender-, at Mennesket som
saadant, som fornicstbcstemt Selvbevidsthed, er berettiget
til Frihed. — Først i Begrebet den almene Selvbevidsthed
kommer dette frem, og denne almene Selvbevidsthed tænkt
igennem som Selvbevidsthedens iogfoisigvrerende (,,an-und-siir-
sich-seiende") Almenhed og Objektivitet er: Fornuften. Med
denne er vi altsaa nu ikke mere i det Judividnelle, men er ved
det Overindividuellez det dreier sig nu ikke mere om det sjælelige
(Seele), men om det aandelige (Geist), om end i dette Ord-3
sncevreste Betydning
Til det aandelige, som subjektiv Aand, horer i denne Sam-
meuhceng ogsaa visse pshkologiske Begreber-, idet det er Hegels
Opfattelse, at Psykologiens Genstand er: Fornuften som indi-
viduel Tilst)1ieladelse. Det, der her bliver Tale om, er Viden
som Fornuftens produktive Viden, der alene bor basre
Navnet Erkeudelse» Judenfor disse Rammer kommer vi forst
til den teoretiske Aand, med Anskuelse, Forestilling, Erindring,
som vedroreude hele Anfknelsesbilledet, «Indbilduingskrastens«
forslellige El)triuger, Hukommelsen som vedrorende sierlige Navne
og Ord, og endelig Tænkningen (das Tenken) som pshkisl Proee—3.
Ten praktiske Aand omfatter den praktiste Folelse, Drift og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
