Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Udelukkelsesprincipet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
757
det Billede, at den sædvanlige Logik ,,"heri ligner Fuglen, som
af Frygt for Klapperslangen flyver lige ind i dens aabne Svælg»
(J.L.Heiberg). Resultatet var det, at ,,Modsigelsens Grund-
sætning« enten i sig selv var Nonsens, eller i al Fald var ngyldig
Saaledes hedder det, efter Nervnelsen af 3ætningen: «Tanken
er enten morkeblaa eller ikke«, hos I. L.Heiberg, med en lille
Tilsnigelse: ,,3iger man, at Tanken er ikke morkeblaa, saa ligger
der indireete deri, at den da maa være lyseblaa eller mellemblaa,
eller i det mindste have en anden Farve. Men denne Mening
skal ikke ligge deri, og just derved bliver det Nonsens, thi naar
Tanken slet ingen Farve har, saa er det forkeert, just at benægte
en enkelt«.
Det er Kierkegaard-3 lidenskabelige Paastand, at den hegelske
Opfattelse af Modsigelsens Grundsætning ikke er rigtig. Allerede
i 1839 har han i sine Papirer sagt: «At relative Modsætninger
kan medieres, dertil behøver vi i Sandhed ikke Hegel.... at
absolnte Modsætninger skulde kunne 1nedieres, det vil Person-
lighed i al Evighed protestere iniod....« Absolute Modsæt-
ninger er netop = de kontradiktoriske Modsætninger (s. Mod-
sætning). »Lidenskab har altid denne ubetingede Eiendommelig-
hed, at den udelukker det Tredie, det vil sige det Tredie er For-
virringen« (1X 64 (52)). Med Udtrykkene »Personlighed« og
,,Lidenskab« er »C·ksistens«–Ztandpnnktet klart angivet, og det
er da ogsaa særlig Modsætningen mellem «Eks—istentsen« og
Abstraktionen, Kierkegaard her som bestandigt betoner· Han
indrommer, — maaske lidt uforsigtigt —— at »evigt seet, Sub
specie æterni, iAbstraktionens Sprog, i den rene Tænken og
den rene Væren er der intet aut-—aut;" (Vll 292 (261)). Men
bortset herfra hævdet han med Kraft »9Jiodsigelsens Grundsæt-
ning«: »Zom bekjendt har den hegelske Philosophie hævet Mod-
sigelsens Grundsætning og mere end een Gang har Hegel selv
med thd holdt Dommedag over saadanne Tænkere, som for-
bleve i Forstandens og Reflexionens Sphære, og derfor paa-
stode, at det var et Enten-Eller. . . At tænke Existents sub Speeie
æterni og i Abstraktion, er væsentligen at ophæve den, og For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
