Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Udelukkelsesprincipet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758
tjenesten ligesom den udbasnnede med at hæve Modsigelsens
Grundsætning« (VU 291f, 295 (261, 264)). Kraftigt hævdet han
Eksistens-thandpunktet i folgeude Udtalelse: »Man siger Mod-
sigelses-Grmidsætningens Absoluthed er en Illusion, som for-
svinder for Tænkningen Rigtigt, men saa er Tænkningens Ab-
straktion igjen et Phantom, der forsvinder for Existentseus
Virkelighed; thi Ophævelsen af YJtodsigelsens Grundsætning
hvis den skal være Noget og ikke være et litterairt Jndfald i et
eventyrligt Væsens Indbildning, betyder for en Existerende, at
han selv har ophort at existere« (V11 386 (301)). — Jfr. Jden-
titetsprineipetz Modsigelsens Grundsætning
udvortes: se under indvortes.
uendelig; Uendelighed-: Medens det endelige er det, der har
en Grænse, som har noget andet endeligt udenfor sig, som er
indskrænket o.s.v., er det uendelige det, der ligger nd over
enhver given eller tænkt Grænse. J Filosofiens Historie har der
ofte været skelnet mellem et »Endeligheds-Standpnnkt" for
Verdensopfattelsen og saa ,,Uendeligheds-Standpnnktet« eller
Tilværelsen opfattet fra det Absolutes Synspunkt Dette ud-
trykker det metafysiske Uendelige, eller det Ubetingede, det
Grænselose, det over alt endeligt Ophojede, Judbegrebet af al
Væren tænkt ikke blot rent kvantitativt, men ogsaa som und-
tonnnelig Kraftkilde. Saaledes meget hyppigt i den romantiske
Filososi, og ikke mindst hos Hegel.
Hos Hegel er der, foruden Begyndelsesstadiet, jfr. nedenfor-,
Tale om to Former for Uendelighed, nemlig den rette Uende-
lighed og den slette Uendelighed. Den slette, eller negative,
Uendelighed foreligger efter Hegel, hvor en Tankeudvikling
nnmder ud i en endelos Række af ensartede Led, en blot uendelig
Progres, hvor Tanken, hvis den vil gaa fra et Led til et andet,
moder samme Taukeindhold, og ikke kan komme «videre", be-
grebsmcessigt set. En saadan »Endeloshed« er ikke den rigtige,
den positive, den sande Uendelighed Denne er knu til Stede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
