Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Viljens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
For Kierkegaard er Friheden knn Valgfrihed i Betydningen
af Frihed til »at vælge sig selv", og Friheden kan derfor karak-
teriseres som Evnen til at vælge det gode, eller: Evnen til, i
Valget mellem godt og ondt, at vælge det gode. Som den oven-
for nævnte Udtryksmaade ,,den sande positive Frihed« viser, er
Kernen i Kierkegaard-3 Frihedsbegreb nemlig den moralske
Frihed, Frihed som Menneskets Evne til at vælge et Liv og leve
et Liv baaret af etisk-religios Tankegang, et Liv efter etiske
Principer og med etiske Maal. Netop derfor kan ogsaa Begre-
berne Skyld og Anger saa stærkt betones af ham, netop derfor
kan han 11dtale, at i Syndefaldet »segner Friheden« (lV 866
(831)). Den ,,Lærende«, der er i ,,Usandheden", men er det ved
sig selv, om ham knnde det synes, at han var fri; ,,thi at være
hos sig selv, det er jo Frihed. Og dog er han jo nfri og bunden
og ndelnkket, og at være ndelnkket ved sig selv, det er jo at være
bitnden«» J Tilslntning hertil siger Kierkegaard overordentlig
smukt: »Saaledes var der jo ogsaa engang, da Mennesket for
den samme Priis kunde kjobe Friheden og llfriheden, og denne
Priis var 3jelens frie Valg og Valgets Hengivelse Da valgte
han Ufrihedenz men dersom han nn vilde komme til Gaden og
sige, om han ikke knnde faae den byttet, saa vilde Svaret vel
være: der var nncegtelig engang, hvor Tn kunde have kjobt
hvilket Dn vilde, men det er saa underligt med Ufriheden, naar
man har kjobt den, saa har den slet intet Værd, uagtet man
betaler den lige saa dyrt« (1V 209f (185 f)).
Dette er en Synsmaade, der vel er stærkt beslægtet med
Kants, men som dog adskiller sig herfra ved sandsynligvis ikke saa
stærkt som denne at betone Frihedens Mulighed til baade godt
og ondt, den blotte Modsætning til Nodvendigheden. Dog maa
det ikke overses, at Kierkegaard paa det anforte Sted lv 366 taler
om, at Friheden kan blive ,,svimmel" — Angesten er en saadan
»Frihedens Zvimlen« — og nn som ned i en Afgrund ,,sk11er
ned i sin egen Mulighed, og da griber Endeligheden at holde sig
ved«. Endeligheden er det »sanselige« i Modsætning til det
aandelige, uendelige, og Friheden er begrebsmcessigt sat soin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
