Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Staten, nei, i denne Uddannelse var det sig selv nok, og det
forlod Statslivet for aldrig at vende tilbage dertil. J egent-
lig Forstand trak det sig derfor vel ikke tilbage fra Livet,
tvertimod, det blev i dets Mangfoldighed, fordi Berøringen
med det var det i pædagogisk Henseende Nødvendige for dets
egen Skyld; men Statslivet havde som saadant ingen Betyd-
ning for det, det havde ved en eller anden Hexeformel gjort
det uskadeligt, indifferent, betydningslost for sig. De Dyder,
det udviklede, vare da ikke borgerlige Dyder (og det var dog
egentlig de sande Dyder i Hedenskabet, der svare til de reli-
giose Dyder iChristendommen), det var de personlige Dyder,
Mod, Tapperhed, Asholdenhed, Noisomhed o. s. v. J vore
Tider seer man naturligviis saare sjelden denne Livs-An-
skuelse realiseret, fordi Enhver er for meget berort af det
Religiose til at blive staaende ved en saadan abstrakt Bestem-
melse af Dyd. Det Ufuldkomne ved denne Livs-Anskuelse sees
let. Feilen laae i at Jndividet aldeles abstrakt havde valgt
sig selv, og derfor blev den Fuldkommenhed, han attraaede
og opnaaede, ligesaa abstrakt. Af den Grund var det jeg ud-
hævede som identisk med det, at vælge sig selv, det, at angre
sig selv; thi Angeren sætter Jndividet i den inderligste For-
bindelse og det nøieste Sammenhæng med en Omverden.
Man har ofte seet, og seer endnu stundom i den christne
Verden, Analogien til denne græske Livs-Anskuelse, kun at
den i Christendommen ved Tilsætning af det Myftiske og det
Religiose bliver skjønnere og fyldigere. En græsk Jndividuali-
tet, der udarbeidede sig selv til et fuldkomment Jndbegreb as
alle personlige Dyder, maa nu opnaae en saa høi Grad as
Virtuositet som han vil, hans Liv er dog ikke udødeligere end
den Verden, hvis Fristelse hans Dyd beseirede, hans Salig-
hed er en eensom Selvtilfredshed forgjængelig som alt Andet.
En Mystikers Liv er nu langt dybere. Han har valgt sig
selv absolut; thi skjøndt man sjeldnere hører en Mystiker ud-
trykke sig saaledes, skjondt han som oftest bruger det tilsyne-
ladende modsatte Udtryk, at han har valgt Gud, saa bliver
dog, som ovenfor viist, Sagen den samme; thi hvis han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
