Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
snart det opfattes som et Kald, har ethvert Menneske et Kald —-
saa er Talentet absolut egoistisk. Enhver derfor, der begrunder ·
sin Leven paa et Talent, han etablerer, saa godt han kan, en
Røverexistents. Et høiere Udtryk for Talentet end at det er et
Talent, har han ikke. Dette Talent vil altsaa frem i hele sin
Differents. Ethvert Talent har derfor en Tilbøielighed til at
gjøre sig til det Centrale, enhver Betingelse skal være tilstede
sor at fremme det; thi kun i denne vilde Stormen frem ligger
den egentlig æsthetiske Nydelse af Talentet. Er der et samtidigt
Talent i en anden Retning, saa collidere de paa Liv og Dodz
thi de have intet Coucentrisk, intet høiere Udtryk tilfælleds.
Vor Helt har da faaet, hvad han søgte, et Arbeide, hvoraf
han kunde leve; han har tillige faaet et betydningsfuldere
Udtryk for dettes Forhold til hans Personlighed : det er hans
Kald, dets Fuldbyrdelse er altsaa forbunden med en Tilfreds-
stillelse for hele hans Personlighed; han har tillige faaet et
betydningsfuldere Udtryk for sit Arbeides Forhold til andre
Mennesker, thi da hans Arbeide er hans Kald, saa er han
jo derved i det Væsentlige sat paa lige Trin med alle andre
Mennesker, han gjør da ved sit Arbeide det Samme som en-
hver Anden, han opfylder sit Kald. Denne Anerkjendelse for-
drer han, Mere fordrer han ikke. thi dette er det Absolute.
Er mit Kald ringe, siger han, jeg kan dog være mit Kald tro,
og er da efter det Væsentlige ligesaa stor som den Største,
uden at jeg derfor noget Øieblik skulde være saa taabelig at
ville glemme Differentserne ; det var jeg selv mindst tjent med,
thi glemte jeg dem, da var der et abstrakt Kald for Alle,
men et abstrakt Kald er intet Kald, og jeg havde da igjen tabt
ligesaa Meget som de Største. Er mit Kald ringe, jeg kan
dog være det utro, og naar jeg er det, begaaer jeg ligesaa stor
en Synd som den Største. Jeg skal ikke være saa taabelig at
ville glemme Differentserne, eller mene, at min Utroskab skulde
have ligesaa fordærvelige Følger for det Hele, som den Størstes
Utroskab, dermed er jeg ikke tjent, jeg var selv den, der tabte
meest derved.
Den ethiske Betragtning, at ethvert Menneske har et Kald,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
