Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
hvem man nedkaldte den, men at Herren naadig og mild saae
med Velbehag til ham i Løndomz skulde vi formane Enhver ikke
ivrigt at nedkalde Vrede overen Anden, at han ikke ved sin
Uforsonlighed skulde samle forfærdeligere Vrede over sig selv
paa Dommens Dag.
Skulde vi tale saaledes? ja det var vel os oftest gavnligt,
at der blev talet saaledes, men at gjøre det er saa saare vanskeligt,
at ikke den Talende selv kommer i Talen til at handle mod Talen,
kommer til at dømme Andre. Ja selv det i Talen at dømme sig
selv, er saa saare vanskeligt, at ikke den Talende hildes i en ny
Misforstaaelse og derved forstyrrer Andre. Derfor vælge vi den
lettere Opgave; vi ville dvæle ved Ordene selv, og som al anden
Kjerlighed er bleven priset i Verden, saa ville vi udvikle og prise
den Kjerlighed, der har Magt til at gjøre det Vidunderlige at
skjule Synders Mangfoldighed. Vi ville tale som til Fuldkomne.
Var der da den, der ikke følte sig fuldkommen, Talen gjorde dog
ingen Forskjel. Vi ville lade vor Sjæl hvile i det apostoliske Ord,
der ikke er en svigefuld poetisk Vending, ikke et dristigt Udbrud,
men en trofast Tanke, et fuldgyldigt Vidnesbyrd, der for at for-
staaes maa tages efter Ordet.
Kjerlighed skal skjule Synders Mangfoldighed.
Kjerlighed gjør blind, siger et gammelt Ord, og vil dermed ikke
betegne en Ufuldkommenhed hos den Elskende eller en oprindelig
Tilstand i ham; thi først da Kjerligheden vandt Plads i hans
Sjæl, først da blev han blind, og alt eftersom Kjerligheden
seirede i ham, da blev han mere og mere blind. Eller var Kjerlig-
heden bleven ufuldkomnere, naar den, efter først at have bedraget
sig selv ved ikke at ville see, hvad den dog saae, tilsidst selv ikke
saae det mere? Eller hvo skjulte bedst, den, der vidste, at han
havde gjemt Noget, eller den, der endogsaa havde glemt dette?
For den Rene er Alt reent, siger et gammelt Ord, og vil derved
ikke betegne en Ufuldkommenhed hos den Rene, der efterhaanden
skulde forsvinde, tvertimod jo renere han bliver, desto renere
bliver Alt for ham. Eller var det en Ufuldkommenhed ved den
20«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
