- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
308

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Rene, at han, efter først at have frelst sig selv ubesmittet af Ureens
heden ved ikke at ville vide, hvad han dog vidste, tilsidst end ikke
vidste mere deraf?

Det beroer da ikke blot paa hvad man seer, men det hvad
man seer beroer paa, hvorledes man seer; thi al Betragtning er
ikke blot en Modtagen, en Opdagen, men tillige en Frembringen,
og forsaavidt den er dette, da bliver det jo afgjørende, hvorledes
den Betragtende selv er. Naar da Een seer Eet, en Anden et
Andet i det Samme, saa opdager den Ene hvad den Anden skjuler.
Forsaavidt det, der er Gjenstand for Betragtningen, tilhører den
udvortes Verden, da er det vel ligegyldigere, hvorledes den Be-
tragtende er, eller rettere, da er det til Betragtningen Nødven-
dige noget hans dybere Væsen Uvedkommende; jo mere derimod
Betragtningens Gjenstand tilhører Aandens Verden, desto vig-
tigere er det, hvorledes han selv er i sit inderste Væsen; thi alt
Aandeligt tilegnes kun ved Frihed; men hvad der tilegnes ved
Frihed, det frembringes ogsaa. Forskjellen ligger da ikke i det
Udvortes men i det Indvortes, og indvortes fra udgaaer Alt det
som gjør et Menneske ureent, og hans Betragtning ureen. Det
udvortes Øie gjør Jntet til Sagen, men ,,indvortes fra ndgaaer
et ondt Øie.« Men et ondt Øie opdager meget, som Kjerligheden
ikke seer; thi et ondt Øie seer endog, at Herren gjør Uretfærdighed,
naar han er god. Naar der i Hjertet boer Ondskab, da seer Øiet
Forargelse, men naar der i Hjertet boer Reenhed, da seer Øiet
Guds Finger; thi de Rene see altid Gud; ,,men den, der gjør
ondt, seer ikke Gud« (3 Joh. 11).

Det Indvortes afgjør da, hvad et Menneske opdager, og
hvad han skjuler. Naar der i Hjertet boer Syndens Lyst, da op-
dager Øiet Syndens Mangfoldighed og gjør den end mangfol-
digere; thi Øiet er Legemets Lys, men dersom Lyset, der er i et
Menneske, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket! Naar der i
Hjertet boer Syndens Angst, da opdager Øret Syndens Mang-
foldighed og gjør den end mangfoldigere, og hvad hjalp det et
saadant Menneske at han var blind; thi en Skalk slaaer Øiet ned
og lytter med sine Skalkeoren (Sirach, 19, 24). Naar der i Hjertet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free