Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
vilde vel endog forlyste ham i hans Letsindighed som en Spøg,
der passede med i det Øvrige, men han vilde ikke fatte eller blot
ahne, hvad han egentlig sagde, og hvorledes han dømte sig selv-
Den borgerlige Øvrighed vaager over, at Enhver beholder, hvad
ham tilhører med Rette. Naar den da opdager et Menneske,
hvis Overflod og Rigdom sætter Alle i Forundring, da assordrer
den ham en Forklaring, hvorfra han har det. Men kan han ikke
forklare det, da kaster den en Mistanke paa ham, at han ikke paa
nogen hæderlig Maade erholdt det, at han ikke er i lovlig Be-
siddelse deraf, at han maaskee er en Tyv. Den menneskelige Ret-
færdighed er kun en saare ufuldkommen Lignelse af den guddom-
melige. Den holder et vaagent Øie med ethvert Menneske. Naar
da et Menneske paa dens Spørgsmaal, hvorfra han har det Lllt,
ikke har andet Svar end, at han ikke selv veed det, da dømmer
den ham, da bliver den hos ham som en Mistanke mod ham, at
han ikke er i lovlig Besiddelse deraf. Denne Mistanke er ikke
en Retfærdighedens Tjener, men Retfærdigheden selv; er den,
der anklager og dømmer og forkynder ham Dommen og bevog-
ter hans Sjæl i Fængsel, at den ikke undslipper. Hvad fordres
der da af den Lykkelige? Hvad Andet vel end en Bekræftelse i det
indvortes Menneske? Men han havde ingen Bekymring, intet
indvortes Menneske; havde det nogensinde været til, da var det
forsvundet og udslettet. Den derimod, i hvis Sjæl det indvortes
Menneske forkynder sig i hiin Bekymring, han bliver ikke glad,
naar Lykken vil føie ham i Alt. En hemmelig Gru bemægtiger
sig ham for den Magt, der saaledes vil lunefuldt bortødsle Alt,
han ængstes for at have med den at gjøre; thi det er som den til
Erstatning fordrede Noget af ham, der er saa forfærdeligt, at
han neppe veed at give Angesten derfor et Navn. En langt mindre
Deel vil han modtage med Taknemlighed, naar han blot maa
vide, fra hvem det kommer. Men dette begjerer Bekymringen
i ham, denne Forklaring, dette Vidnesbyrd. Om han blev sat
op paa Bjergets Spidse for at skue ud over Verdens Riger og
Lande, og der blev sagt: det er Alt Dit, han vilde dog først vide,
hvo der havde sat ham derop, hvem han havde at takke. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
